Nye NAU Fellows søges

NAU Fellows, er det noget for dig? Der søges 3 afdelingslæger/læger under hoveduddannelse, som kunne tænke sig at blive NAU Fellows. 

NAU Fellows er et efteruddannelsesforløb i ledelse af forbedringsprojekter på Aalborg Universitetshospital og i Psykiatrien. Formålet med NAU Fellows er at inddrage udvalgte læger i udviklingen af organisationen til overgangen til Nyt Aalborg Universitetshospital kaldet NAU.

Deltagerne skal:

  • Være forbedringsagenter:
    Det vil sige, at de uddannes til at gennemføre et forbedringsprojekt, hvor udvalgte arbejdsgange ændres og udvikles, så der opnås et optimalt samspil mellem arbejdsgange, mulighederne i de nye fysiske rammer samt byggeriets koncepter og hospitalets vision
  • Være kulturbærere:
    Det vil sige, at de skal fungere som ambassadører for Nyt Aalborg Universitetshospital
  • Være aktive:
    Det vil sige, at de skal indgå i delprojekternes arbejde frem mod ibrugtagningen af NAU og/eller på anden måde deltage aktivt i ændringer af arbejdsgange, som har relevans for Klar til NAU programmet.

Det konkrete uddannelsesforløb strækker sig over 7 måneder. Kommende hold starter ultimo oktober 2018 og slutter primo juni 2019. I projektperioden frikøbes kandidaterne hver mandag, hvor de er forpligtiget til dels at deltage i kursusforløb og dels at arbejde med eget forbedringsprojekt.

Interesseret?
Hvis du vil vide mere om forløbet, kan du kontakte din ledende overlæge, din klinikchef eller Susanne Algren fra Klar til NAU-kontoret: s.algren@rn.dk eller mobil 29787721.
Se også mere under ”Klar til NAU” på Personalenet.


Opdateret