Ny målbeskrivelse for KBU per 1. august 2017

Sundhedsstyrelsen har udsendt en ny beskrivelse af, hvad en KBU-læge skal lære, hvor de syv lægeroller er blevet mere integrerede.

Med den nye målbeskrivelse har Sundhedsstyrelsen ajourført beskrivelsen af, hvilke kompetencer lægerne skal have, når de har gennemført den kliniske basisuddannelse. Samtidig bliver det gjort mere konkret hvilke metoder, der skal tages i brug, når man skal vurdere kompetencer. De 16 overordnede kompetencer, som bliver beskrevet, skal opnås af alle uanset hvilket basisforløb.

Den nye beskrivelse afviger ikke radikalt fra den tidligere, men den er mere specifik. Den er stadig bygget op om de syv lægeroller, men de er nu blevet mere integreret i kompetencerne. 

Den nye beskrivelse ventes at gøre livet lidt nemmere for både KBU-lægerne og for de læger, der skal vejlede og vurdere dem.

Den nye målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse gælder for uddannelsesforløb, der er opslået til besættelse den 1. august 2017 eller herefter. 

Du kan læse mere og se målbeskrivelsen her: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2016/nye-maal-for-den-kliniske-basisuddannelse-er-klar 

Opdateret