Invitation til forskningssymposium den 12. november 2018

Indbydelse til forskningssymposium med et spændende program inden for det præhospitale og akutte område.

Forskningssymposiet bliver holdt den 12. november 2018 kl. 15-18.30 i Medicinerhusets auditorium.

Temaet for symposiet er Stroke - tidlig opdagelse af stroke og den nyeste behandling, både udenfor og inde på hospitalet. 

Årets hovedtaler er professor i medicinsk statistik og seniorforsker Jo Røislien, som vil tale om at forstå og tolke tal rigtigt. Jo Røislien er både teoretiker og metodeudvikler, og bruger meget tid på at analysere virkelige data fra den virkelige verden, for at løse virkelige medicinske problemer og udfordringer.

Herudover vil vores norske adj. professor Hans Morten Lossius fortælle om seneste nyt, og nogle af det seneste års afsluttede ph.d.’er inden for præhospital og akut medicin bliver præsenteret.

Se mere i invitationen, og husk tilmelding af hensyn til traktement senest 2. november 2018 til Charlotte H. Toft på mail: chaho@rn.dk.

Opdateret