Tove Nilsson Prisen 2017 er uddelt

Prisen - som er til lægelige ildsjæle inden for henholdsvis uddannelse og forskning - blev for uddannelse givet til Anders Kruse og Jørgen Andersen, og for forskning gik den til Tarec Christoffer El-Galaly.

Tove Nilsson Prisen blev uddelt den 25. oktober i forbindelse med et temamøde i Overlægerådet på Comwell Hvide Hus, Aalborg. Hospitalets forhenværende cheflæge, Tove Nilsson, overrakte selv prisen på 2 x 25.000 kr., som skal understøtte og anerkende lægelige kollegers store indsats inden for uddannelses og forskning.

 

 

Uddannelsesprisen

Uddannelsesprisen blev i år delt mellem to kandidater, som begge brænder for uddannelse: Anders Kruse og Jørgen Andersen, der er overlæger i Øjenafdelingen.

- I laver fremragende kurser, der bygger på interaktiv forelæsning, afvekslende med superviseret wet- og dry-lab-teknologi i NordSims regi. Den kreativitet og vedholdenhed, fortjener hæder og anerkendelse, sagde Tove Nilsson til de to.

 

Forskningsprisen

Tarec Christoffer El-Galaly, der er speciallæge i hæmatologi, overlæge, forskningslektor og dr.med., modtog forskningsprisen.

- Dine indstillere skriver, at du er en af de mest talentfulde unge forskere inden for hæmatologi, sagde Tove Nilsson.

 

Læse mere om prisen og prismodtagerne samt se billederne på PersonaleNet (kun adgang for ansatte).

 

Opdateret