Inspirerende eftermiddag om lægers uddannelse

Mandag den 23. marts 2015 holdt Forum for uddannelsesansvarlige overlæger sammen med de uddannelseskoordinerende yngre læger sit halvårlige møde.  Temaet for mødet var en erfaringsudveksling mellem specialerne på baggrund af de seneste 3-timersmøder.

Omdrejningspunktet for mødet var en postersession, hvor specialerne præsenterede deres vigtigste uddannelsesinitiativer for 2015.

Dagen blev indledt med en kort introduktion ved uddannelseskoordinator Susanne Nøhr, der fortalte om 3-timersmødet 2013, der omhandlede uddannelse, teamsamarbejde og patientforløb, og hvor resultaterne netop er blevet publiceret som en kvalitetsudviklingsartikel på Ugeskriftet.dk. Herefter blev dagens postersessioner sat i gang. 32 afdelinger deltog, og hver havde de medbragt en poster, der opsummerede de uddannelsesinitiativer, de har sat i gang for at forbedre lægers videreuddannelse i specialet.

Arrangementet var en stor succes med næsten 80 tilmeldte. De deltagende afdelinger var inddelt i fire grupper, der alle - med stort engagement og hjælp fra de udpegede facilitatorer - udvekslede og diskuterede uddannelsestiltag og inspirerede hinanden. 

Opdateret