RefWorks opsagt

Medicinsk Bibliotek, Aalborg Universitetshospital har vedtaget at opsige RefWorks med udgangen af 2018. Opsigelsen skyldes, at værktøjet ikke lever op til forventninger og krav til et moderne referenceværktøj. Medicinsk Bibliotek, Aalborg UH, som står for den løbende support til brugerne, har i løbet af de seneste 1-2 år haft mange tekniske udfordringer med RefWorks og har på det seneste fundet supporten fra producentens side mangelfuld.

Hvad betyder det for dig som RefWorks bruger?

Som bruger af RefWorks bør du derfor overveje at flytte dit indhold på din RefWorks-konto til et andet referenceværktøj. Efter januar 2019 vil du nemlig ikke længere have adgang til dit indhold.
Som ansat i Region Nordjylland har du gratis adgang til referenceværktøjet EndNote, som du nemt kan flytte dine referencer fra RefWorks over i. Se vejledningen: ”Fra Refworks til Endnote”.

Du kan også vælge at flytte referencerne til et gratis referenceværktøj som f.eks. Mendeley. Find hjælp i vejledningen: ”Fra Refworks til Mendeley”.

Færdiggør igangværende dokumenter, før du skifter

Inden du flytter dine referencer til et andet værktøj, skal du sørge for at færdiggøre igangværende dokumenter, hvori du henviser til referencer i din RefWorks-konto. Det vil sige dokumenter, hvor du har anvendt RefWorks-fanebladet i Word til at hente referencer ind fra din RefWorks-konto og automatisk opdatere din litteraturliste. Du kan nemlig ikke skifte til et andet referenceværktøj og dermed koble et andet tilføjelsesprogram på i Word, og skrive videre i din tekst. 

Hvordan skifter du til EndNote?

Ansatte i Region Nordjylland kan få installeret programmet på deres arbejdscomputer eller få adgang til programmet via ESA ved at henvende sig til IT-support itsupport@rn.dk. Husk at oplyse PC-nummer.

Hvis du ønsker adgang via ESA, skal du endvidere bede om at blive knyttet til AD gruppen: ESA_Apps_EndNote

  • Læs mere om EndNote: https://www.endnote.com/
  • Læs mere om Mendeley: https://www.mendeley.com/

Brug for hjælp?

Har du brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte Medicinsk Bibliotek på mail: medbib@rn.dk eller telefon 97 66 62 96.

Opdateret