Ulrik Schiøler Kesmodel, professor, overlæge, ph.d.

Ulrik Kesmodel er klinisk professor i gynækologi og obstetrik, og har en ph.d.-grad og talrige publikationer i nationale og internationale tidsskrifter, en betydelig foredragsrække samt et utal af tillidsposter.

Forskningsmæssigt har han tidligere været fuldtidsansat som adjunkt og lektor i epidemiologi på det nuværende Institut for Folkesundhed, Sektion for Epidemiologi på Aarhus Universitet fra 2001-2003 og igen fra 2004-2005, og har dermed en solid metodemæssig ballast.

Hovedparten af hans egen forskning har haft evidensbaseret forebyggelse som underliggende tema. Hovedvægten har ligget på livsstilsfaktorer, primært alkohol omkring konceptionstidspunktet og i tidlig graviditet; der har været tale om både metodologiske, deskriptive og ætiologiske studier om korttids- og langtidsfølger for gravide og deres børn. Projekterne har alle givet en større indsigt i baggrunden for de anbefalinger vi giver og de rutiner, der benyttes i det daglige kliniske arbejde. Med sin epidemiologiske baggrund har Ulrik bidraget inden for stort set alle subspecialer inden for gynækologi og obstetrik, fx reproduktion og fertilitet, urogynækologi, endometriose, føtalmedicin og almen obstetrik.  

Ulrik har haft et utal af tillidsposter, bl.a. som formand for Dansk Epidemiologisk Selskab i 6 år, formand for den nordiske videnskabelige komité i gynækologi og obstetrik i 5 år og videnskabelig sekretær i Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi. Han sidder i styregruppen for flere nationale kliniske kvalitetsdatabaser og har deltaget i det omfattende arbejde med nationale guidelines i DSOG. Senest har han taget initiativ til oprettelsen af et landsdækkende professorkollegium inden for gynækologi og obstetrik, og med afsæt i dette taget initiativ til oprettelse af et dansk konsortium for nationale kliniske studier inden for gynækologi og obstetrik.

Undervisningsmæssigt har han været kursusleder på en række præ- og postgraduate kurser og har deltaget og deltager fortsat i organisering og afholdelse af nationale og internationale møder og kongresser. Mht. undervisning har han over 1000 konfrontationstimer bag mig, både præ- og postgraduat. 

 

Opdateret