Vi dyrker alle vores æg i embryoskoper. Embryoskopet er en højteknologisk "time-lapse inkubator", som tager billeder af de befrugtede æg ca. hvert 10. minut, mens de er anbragt i inkubatoren. Time-lapse optagelserne vurderes ved hjælp af software på computeren.
Denne teknologi giver os langt flere og mere detaljerede informationer om æggenes udvikling end den traditionelle vurdering, hvor æggene skal tages ud af inkubatoren enkelte gange i løbet af dyrkningsperioden og undersøges hurtigt under mikroskop. Vi kan til en hver tid under og efter endt dyrkning "spole" frem og tilbage i time-lapse optagelserne og dermed indhente information, der kan være af betydning i behandlingssammenhængen.