Afdeling for Gynækologi, Graviditet og Fødsel
I Gynækologisk-obstetrisk afdeling forholder vi os dagligt til alle aspekter af livet, fra fosterliv over fødsel til behandling af kvindesygdomme hos unge og ældre, godartede og mindre godartede sygdomme. På samme måde afspejler vores forskning alle facetter af specialet, der behandler kvindesygdomme og fødsler.
Vi har i afdelingen på Aalborg Universitetshospital særligt fokus på forskning inden for fertilitetsbehandling og reproduktion, urogynækologi, gynækologisk cancer, graviditet og fødsel; og vi arbejder med alt fra diagnostik over behandling over forsøg med kosttilskud til brugertilfredshed.
Vi samarbejder med de fleste danske universitetshospitaler og flere udenlandske samarbejdspartnere.
Har du ideer til forskning, har du lyst til at forske, eller er du bare nysgerrig på, hvad der foregår i vores afdeling, er du velkommen til at kontakte os.