Smart lagen skal afsløre nerveskader

Kan man komme sovende til avancerede målinger af hjerterytme, temperatur og åndedrætsfrekvens? Det undersøges i et nyt forskningsprojekt, som skal forbedre diagnostikken af nerveskader blandt diabetespatienter.
Christina Brock og Maria Bitsch Poulsen med det digitale "sladrelagen", som samler værdifuld viden, mens du sover.
Christina Brock og Maria Bitsch Poulsen med det digitale "sladrelagen", som samler værdifuld viden, mens du sover.

Opfindelsen, som professor Christina Brock og ph.d.-studerende Maria Bitsch Poulsen fra forskningscenteret Mech-Sense og Steno Diabetes Center Nordjylland i disse måneder tester, er spækket med elektroniske dippedutter af den slags, man kun kan drømme om. Eller drømme på, skulle vi måske sige. For helt konkret har vi at gøre med et lagen, hvori der er syet en række sensorer, der kan indsamle data om en persons sundhedstilstand, blot ved at han eller hun ligger ovenpå det.

- Det, vi gerne vil bruge lagenet til, er at kunne diagnosticere skader i det autonome nervesystem, som påvirker hjertefunktionen – såkaldt kardiovaskulær autonom neuropati – blandt patienter med diabetes, fortæller Christina Brock.

Kardiovaskulær autonom neuropati (CAN) er nemlig en alvorlig komplikation hos personer med diabetes, som blandt andet kan føre til hjerterytmeforstyrrelser, blodpropper i hjertet og pludselig død. 

- Ligevægten i det autonome nervesystem har stor betydning for vores helbred. Vi ved, at man som følge af diabetes kan få nerveforandringer i både de perifere og de autonome nerver, og når først skaden er sket, kan vi ikke gøre noget. Derfor er en tidlig opsporing vigtig, så vi kan bremse udviklingen, i håb om at der går længere tid, inden der kommer komplikationer, forklarer Christina Brock.

Vagus-nerven styrer showet

Det avancerede lagen, som i øvrigt kaldes ProCVT Smart-Sheet, kan med dets mange sensorer måle puls og åndedrætsfunktioner. Tesen bag projektet er, at disse parametre kan bruges til at få en indikation på, om en person er i risiko for at udvikle kardiovaskulær autonom neuropati. Nøglen ligger i den såkaldte vagus-nerve, den længste og mest forgrenede nerve i kroppen, som regulerer og påvirker næsten alle indre organer:

- Vagus-nerven er en særlig vigtig del af det parasympatiske nervesystem, som hjælper kroppen med at styre bl.a. hjerteaktiviteten, få pulsen i hvile og sænke blodtrykket. Hos raske er der stor forskel på pulsen i løbet af natten, for eksempel alt efter hvor man er i søvnens faser. Men hos diabetespatienter med svær autonom neuropati er pulsen stort set konstant, og en del oplever ligefrem, at blodtrykket stiger i stedet for at falde – man siger, at patienterne har lav vagus tone. Det er et alvorligt tegn på, at det autonome nervesystem er beskadiget, forklarer Christina Brock.
Forskerne mener derfor, at lige præcis vagus tonen er et robust mål for at få information om den centrale regulering af hjertet.

I forskningsforsøget skal 40 raske og 40 patienter med type-2 diabetes have det avancerede lagen med hjem og sove ovenpå det i 3 dage. Imens kan det kobles op på hjemmets WiFi, hvorfra det løbende sender måledata tilbage til hospitalet, som Maria Bitsch Poulsen sidder klar til at analysere.

- I forsøget deltager både patienter med og uden neuropati, og vores mål er så at finde nogle grænseværdier for, om en person med diabetes er i risiko for CAN eller ej. På den måde kan vi udvikle et screeningsværktøj, hvor vi kan inddele patienterne i ”grøn”, ”gul” og ”rød”, som kan bruges til at identificere de patienter, som kræver ekstra opmærksomhed, siger Maria Bitsch Poulsen.

Stort klinisk potentiale

Lykkes det forskerne at definere grænseværdier ud fra lagenets registreringer, kan det bane vej for, at læger i almen praksis i fremtiden vil kunne give patienter lagenet med hjem, så de kan måle deres risiko for at udvikle CAN:

- De nuværende metoder til at opspore CAN er både tidskrævende og kan kun detektere, når skaden er sket. Her har lagenet et enormt klinisk potentiale som et nemt redskab til at vurdere risiko og sætte ind med tiltag, der kan forhindre skader eller forsinke progressionen. Det er både godt for patienten og for samfundet, forklarer Maria Bitsch Poulsen.
De to forskere mener, at kendskab til nervesystemets tilstand kan være et godt supplement til de traditionelle blodsukker-målinger, når det handler om at motivere patienter til at tage deres sygdom alvorligt.

- Der er så mange gode, nye antidiabetiske lægemidler, at det kun skulle være et fåtal af patienter med type 2-diabetes, som skulle have for højt blodsukker, siger Christina Brock. 
Når der alligevel er en større andel, kan det skyldes, at patienter, pårørende og praktiserende læger til en vis grad har affundet sig med, at ikke alle patienter kan få langtidsblodsukkeret ned og at det i nogle tilfælde betragtes som en naturlig følge af at have diabetes:

- Med tiden bliver et højt langtidsblodsukker jo ”normalt”, og konsekvenserne kan være abstrakte at forholde sig til. Men hvis man direkte kan registrere, at reguleringen af hjertet ikke er normal, kunne det måske medvirke til at motivere patienterne til at tilpasse deres livsstil, og dermed bliver blodsukkereguleringen også bedre.

Drømmer om en stol

I skrivende stund har 12 patienter haft et eksemplar af lagenet med hjemme, og forskerne regner med at rekruttere deltagere frem til næste sommer.

- Vi kører for fuldt sving! Selvom vi var lidt skeptiske, da vi første gang hørte om Smart Sheet-lagenet, må vi sige, at de optagelser, vi indtil nu har fået, er virkelig flotte. Vi har derfor store forhåbninger til resultatet, siger Christina Brock.

Projektet er godkendt af både Videnskabsetisk Medicinsk Komite og Lægemiddelstyrelsen, da lagenet er en prototype, der endnu ikke er godkendt til salg som medicinsk udstyr. Håbet er derfor, at de data, som kommer ud af Christina og Marias forskning, kan bidrage til, at en endelig udgave rykker ét skridt nærmere. 

Men faktisk drømmer de allerede videre:

- Vi forestiller os, at en fremtidig løsning kunne være, at sensorerne blev integreret i ryggen på en stol, som stod ude hos den praktiserende læge. Her kunne man så måle vagus tonus, hjertekardiogram, blodtryk og vejrtrækning, mens patienterne alligevel sidder i venteværelset, så lægen fra første færd har en baseline-måling af deres autonome nervesystem., siger Maria Bitsch Poulsen.

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Mech-Sense og Steno Diabetes Center Nordjylland samt virksomheden bag Smart-Sheet-lagenet, den britiske virksomhed ProBiometrics. Projektet er støttet af Health Hub – Founded by Spar Nord Fonden, BETA.HEALTH, Region Nordjyllands Sundhedsinnovationspulje og Steno diabetes Center Nordjylland.

Har du lyst til at vide mere om projektet og eventuelt melde dig som forsøgsdeltager, så læs mere her eller kontakt Maria Bitsch Poulsen på m.bitsch@rn.dk - forskerne søger både raske og personer med type 2-diabetes.