Millioner til tre forskningsprojekter

Det kan godt være, at Aalborg ikke længere har et fodboldhold i den bedste række. Til gengæld bør vi lune os ved, at der med tre nye store bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond bliver sat en tyk streg under Aalborg UH's høje kvalitet, når det kommer til sundhedsvidenskabelig forskning, fortæller forskningschef Egon Toft:

- På Aalborg UH har vi faktisk i flere år været i den danske Superliga, hvad angik antallet af publikationer og ikke mindst kvaliteten af dem. Men når det kom til at opnå finansiering af forskningen fra de nationale bevillingsgivere, haltede vi lidt efter, primært fordi vi var for tilbageholdende med at søge.

Derfor har hospitalets Fundingenhed gjort en indsats for at få flere til at søge med opfordringer og målrettet vejledning i at sende kvalificerede ansøgninger, fortæller Egon Toft:

- I forbindelse med den seneste uddeling har vi en succesrate på omkring 15 procent. Det kan vi være meget tilfredse med, da det ligger på niveau med den totale, nationale succesrate.

De tre projekter, der har modtaget bevillinger er koncentreret omkring specialerne hæmatologi, ortopædkirurgi og reumatologi:

Mere viden om livstruende tilstand ved lymfeknudekræft

Professor ved Afdeling for Blodsygdomme, Tarec Christoffer El-Galaly er blevet bevilget 2.056.539 kr. til forskningsprojektet "Improving Outcomes of Lymphoma-Associated Hemophagocytosis Syndrome Through a Nationwide, Multidisciplinary Research Program".

I et nationalt projektsamarbejde med hæmatologer fra resten af Danmark vil forskergruppen etablere en database over patienter med den livstruende tilstand Hæmofagocytose (HF), som er udløst af lymfeknudekræft. 

HF er en sjælden, livstruende tilstand udløst af en kraftig immunreaktion fra patientens egne immunceller. Tilstanden kan optræde sekundært til infektion eller kræftsygdomme, herunder især lymfeknudekræft. Lymfeknudekræftudløst HF har den dårligste prognose. 
Der findes kun meget begrænset videnskabelig litteratur om denne tilstand, så læger må i dag tage beslutninger på et spinkelt grundlag. Med databasen vil forskerne gøre det muligt at gennemføre studier, der kan bidrage til bedre opsporing, prognose og behandling; fx at karakterisere risikofaktorer for HF blandt patienter med lymfeknudekræft, så tiden til diagnose og igangsætning af behandling kan forkortes. 

Forskerne ønsker desuden at undersøge, om de kan udarbejde bedre prognostiske modeller, så den enkelte patients forløb kan forudsiges præcist. Det vil give et redskab til tilpasning af behandlingen til den enkelte patient. I studiet undersøges også den biologiske baggrund for, at nogle patienter med lymfeknudekræft rammes af HF, mens andre ikke gør. Det vil kunne bidrage til bedre og mere målrettede behandlinger mod HF.

Paradigmeskift i behandling af knoglebrud hos børn

Professor ved Ortopædkirurgisk Afdeling Søren Kold vil med projektet ”Rigid nailing in fracture treatment in children. Experimental studies on the effects on growth” undersøge effekten ved behandling af knoglebrud hos børn med marvsøm. Projektet er støttet med en bevilling på 2.038.399 kr.

Knogler hos børn har vækstskiver, som gør det muligt for knoglen at vokse gennem barnealderen. For at undgå at skade vækstskiven behandles børn med kompliceret knoglebrud med eksternt apparatur, som sættes uden på benet. Desværre medfører behandlingen betydelige smerter og hyppige komplikationer. 

Hos voksne behandles samme typer af knoglebrud med apparatur, som sættes indvendigt i knoglen - såkaldte marvsøm. 

Den interne behandling anvendes ikke hos børn, da man er bekymret for om behandlingen med marvsøm kan beskadige barneknoglens vækstskive og på sigt medføre fejlvækst af knoglen. 
I projektet vil forskningsgruppen anført af Søren Kold i en eksperimentel model på ikke-udvoksede grise undersøge langtidsfølgerne på knoglevæksten efter indsættelse af marvsøm gennem knoglens vækstskive.

Hvis knoglevæksten ikke påvirkes, vil forskerne gennemføre kliniske forsøg, der forhåbentlig kan føre til, at brugen af eksternt apparatur hos børn kan undgås, så de smerter og komplikationer, som ses ved behandling med apparatur uden på benet, kan nedbringes. 

Big data skal nedbringe infektioner hos patienter med inflammatoriske gigtsygdomme

Professor ved Afdeling for Led-, Ryg- og Bindevævssygdomme, Lene Wohlfahrt Dreyer er blevet bevilget 1.505.357 kr. til projektet ”Using big data technologies to identify patients with high risk of serious infections in inflammatory rheumatic disease”.

Projektet har til formål at nedbringe antallet af alvorlige infektioner hos patienter med inflammatoriske gigtsygdomme (leddegigt, lupus og småkars-vaskulit). 

Disse patienter har en øget risiko for alvorlige infektioner og død, og det er et komplekst netværk af faktorer, der påvirker risikoen – for eksempel sygdomsaktivitet, immundæmpende medicin, livsstilfaktorer, sociale forhold, organpåvirkning med flere. 

I projektet vil forskergruppen opbygge et værktøj, som kan assistere lægefagligt personale i at vurdere risikoen og forebygge alvorlige infektioner hos den enkelte patient. Værktøjet skal basere sig på oplysninger fra en række nationale databaser – blandt andet den reumatologiske database DANBIO, Landspatientregisteret, Receptdatabasen og Laboratoriedatabasen.

I samarbejde med statistikere og ingeniører med ekspertise i metoder inden for analyse af big data med brug af kunstig intelligens, håber Lene Wohlfahrt Dreyer at kunne skabe et bedre grundlag for risikovurderinger af alvorlige infektioner hos den enkelte patient.