Forskningsprojekt undersøger mulig forbindelse mellem kræftsygdomme og PFAS, radon samt arbejdsmiljøpåvirkninger

Som overlæge på Hæmatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital møder Marianne Tang Severinsen ofte spørgsmålet ”Hvorfor mig?”, når hun må overbringe en patient diagnosen knoglemarvskræft (myelomatose) eller akut myeloid leukæmi (AML).

- De to sygdomme rammer tilsammen omkring 450 personer årligt i Danmark, men vi ved kun meget lidt om årsagerne. Og selvom vi i Danmark er blevet mere bevidst om potentielt skadelige stoffer i miljøet, så ved vi ikke endnu, om de spiller en rolle i forbindelse med udviklingen af for eksempel myelomatose og AML, fortæller Marianne Tang Severinsen.

Geografiske hotspots vækker mistanke

En kortlægning af danske tilfælde af myelomatose og AML tyder på, at der er bestemte områder i landet, hvor disse sygdomme er særligt udbredte, og som ikke kan forklares ved forskellig alder og kønssammensætning. 

I et nyt forskningsprojekt vil Marianne Tang Severinsen og kollegaer fra Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet derfor undersøge, om de geografiske hotspots for AML og myelomatose kan skyldes farlige stoffer i nærmiljøet. 

Undersøger flourstoffer i drikkevandet og radon fra undergrunden

Blandt de stoffer, som er på forskernes liste over mistænkte syndere, er de berygtede flourstoffer – eller PFAS-stoffer – hvis langsigtede helbredseffekter bekymrer både fagfolk og borgere. Sammenhængen mellem PFAS og kræftsygdomme er dog dårligt belyst.

- PFAS består af en stor gruppe syntetisk fremstillede fluorstoffer, som har vist sig uhyre stabile og svære at nedbryde. Det betyder, at de med tiden ophobes i kroppen og kan måles i blodet, fortæller Marianne Tang Severinsen.

Flourstoffer blev for nogle år siden påvist i kød fra kvæg, som har græsset på arealer forurenet med stoffet PFOS fra brandøvelsesområder. 

- Udenlandske undersøgelser har vist en øget forekomst af myelomatose blandt brandmænd. Spørgsmålet er, om det skyldes PFAS? Ved at undersøge data fra drikkevandsboringer vil vi undersøge, om der er en mulig sammenhæng mellem udbredelsen af flourstoffer i drikkevandet og den geografiske fordeling af sygdommene, siger Marianne Tang Severinsen.

Et andet stof, som forskerne vil undersøge, er det radioaktive stof radon, der findes i varierende mængder i den danske undergrund. 

- Det er bekræftet, at radonstråling øger risikoen for lungekræft, og det har ledt til bekymring om, hvorvidt radon også har en betydning for udvikling af AML og myelomatose. Det er dog ikke undersøgt grundigt. Vi vil derfor også undersøge, om radon i danske boliger har betydning for udvikling af AML og myelomatose, siger Marianne Tang Severinsen.

Betydningen af erhverv 

Endelig vil forskerne også rette fokus mod personer, der gennem deres arbejde er blevet udsat for potentielt skadelige stoffer, bl.a. benzen og pesticider. For selvom man allerede mistænker netop disse stoffer for at øge risikoen for AML og myelomatose, mangler der entydig dokumentation.

- Man ved, at benzen er en risikofaktor for AML, men det er stadig uafklaret, hvor meget ”der skal til”, og hvilken betydning alder på eksponeringstidspunktet har. Der er også en mistanke om, at benzen udgør en risikofaktor for myelomatose, men dette skal også undersøges nærmere, siger Marianne Tang Severinsen.

På samme vis peger studier på, at udsættelse for pesticider i landbruget øger risikoen for myelomatose – men også her mangler der entydig dokumentation.

Viden vil skabe klarhed og afhjælpe stigmatisering

I studiet vil forskerne granske data fra en lang række registre - fx oplysninger fra vandboringer, landsdækkende radonfortegnelser, oplysninger om patienternes erhverv, deres sundhedshistorik og nuværende og tidligere bopælsadresser.

- De nuværende studier har en række begrænsninger, men ved at kombinere stærke danske registerdata med vores forskningskompetencer inden for hæmatologiske sygdomme, biostatistik, arbejds- og miljømedicin, kan vi imødegå de mangler, som disse studier har, siger Marianne Tang Severinsen. 

Forskerne håber, at resultaterne kan skabe grundlag for bedre forebyggende tiltag, og at de modeller, som udvikles til analyserne, kan bane vej for lignende kortlægninger af risikofaktorer for andre kræftsygdomme.

- En større viden om sygdommenes årsager vil kunne afhjælpe den stigmatisering og skam, der kan opstå ved en kræftdiagnose, hvor patienter ofte spørger sig selv, hvad de kunne have gjort anderledes, siger Marianne Tang Severinsen.

Forskningsprojektet er planlagt til at vare over de næste fem år og er netop støttet med en bevilling på 5.239.000 kr. fra Sygeforsikringen "danmarks" Sundhedsdonationer.