Hvert år rammes ca. 20 børn i Danmark af en blodprop i hjernen. Blodpropper i hjernen hos børn opstår heldigvis ikke ret ofte, men når de gør, er det alvorligt. De børn, der overlever, pådrager sig i mange tilfælde en hjerneskade, som de skal leve med resten af livet.
- Vi har behov for at vide mere om, hvordan det går disse børn, for at vi kan tilbyde dem og deres forældre den bedste hjælp og støtte, fortæller læge og forsker ved Børne- og Ungeafdelingen, Jeanette Sønderlyng Springer.
I dag er det nemlig sparsomt med viden om langtidskomplikationerne hos børn med blodprop i hjernen, og i mange tilfælde er de opfølgende tilbud baseret på den viden, man har fra studier af voksnes langtidsvirkninger.
- Årsagen til blodprop i hjernen hos børn og voksne er meget forskellig. Hos voksne er årsagen ofte åreforkalkning, mens de hos børn kan være udløst af forskellige risikofaktorer, f.eks. infektion, hjertesygdom og forskellige genetiske årsager. Derfor kan man ikke bare overføre viden om behandling, langtidsprognose og livskvalitet fra studier på voksne, siger Jeanette Sønderlyng Springer.
Skal give svar om behov for støtte
I studiet vil Jeanette Sønderlyng Springer se nærmere på 251 børn, som i årene 1994-2006 blev diagnosticeret med en blodprop i hjernen. Et tidligere studie har vist, at to tredjedele af børn havde neurologiske følger kort tid efter, de havde pådraget sig en blodprop.
- Vi ser hjerneskader, der kan vise sig som lammelse af muskler, talebesvær, synsbesvær, epilepsi og hukommelses- og adfærdsproblemer. Det kan påvirke børnenes indlæring og det sociale liv. Hos nyfødte ser vi spastisk lammelse, der også kan påvirke barnet i større eller mindre grad, forklarer Jeanette Sønderlyng Springer.
Ved at granske forskellige sundhedsregistre vil hun blandt andet undersøge, om børn, der har haft blodprop i hjernen, har højere risiko for at dø, og om blodpropperne gentager sig.
- Vi kigger også på hyppigheden af neurologiske og motoriske problemer, det opnåede uddannelsesniveau, livskvalitet og anvendelse af blodfortyndende medicin. Kort sagt – hvordan har børnene og de unge klaret sig, her mindst 10 år senere?
Jeanette Sønderlyng Springer håber, at studiet kan give læger og behandlere viden om, hvilke opfølgende tiltag der er brug for, for at støtte børnene i deres generelle udvikling, og hvilke foranstaltninger der er behov for inden for uddannelse.
- Vi ønsker, at det skal gå disse børn så godt som muligt, og er der noget, vi som sundhedsvæsen kan gøre, for at støtte deres udvikling, et det vigtigt, at få det belyst. Når projektet er afsluttet, er vores ambition derfor også at formidle vores viden til forældre til børn med blodprop i hjernen, siger Jeanette Sønderlyng Springer.
Forskningsprojektet gennemføres i samarbejde med DACS (Dansk Center for Klinisk Sundhedstjenesteforskning) ved Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet og Børneafdelingen på Regionshospital Nordjylland, Hjørring.