Professor Lene Dreyer ny formand for Gigtforeningens Forskningsråd

Lene Dreyer, overlæge og klinisk professor i reumatologi, ved Reumatologisk Afdeling er netop udnævnt til formand for Gigtforeningens Forskningsråd. 

Lene DreyerLene Dreyer har i mange år forsket i behandling og ko-morbiditet ved led- og bindevævssygdomme. I forskningsrådet får hun mulighed for at bruge sin viden til gavn for patienternes forening.

- Som medlem af Gigtforeningens forskningsråd er det min opgave at sikre, at midlerne gives til forskningsprojekter af høj kvalitet og med sikret patientperspektiv. Dette gøres blandt andet ved at støtte projekter, der går på tværs af regionerne samt internationalt samarbejde, siger Lene Dreyer.

Gigtforeningens forskningsråd fordeler de penge, Gigtforeningen bevilger til forskning. Rådet behandler desuden sager om sundhedsfaglige emner, når bestyrelsen beder rådet om det.

Foruden Lene Dreyer består forskningsrådet af:

  • Berit Schiøttz-Christensen, næstformand, professor, overlæge og forskningsleder, Rygcenter Syddanmark, Odense Universitetshospital.
  • Janus Laust Thomsen, professor ved Center for Almen Medicin, Aalborg Universitet
  • Ming Ding, Professor, Klinisk Institut, Syddansk Universitet og Ortopædkirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital.
  • Merete Lund Hetland, Professor, overlæge, speciallæge i reumatologi, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Rigshospitalet – Glostrup.
  • Lene Terslev, Professor, ultralydsansvarlig overlæge, ph.d., Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Rigshospitale
  • Anders Odgaard, Professor, overlæge, dr. med., FRCS, Ortopædkirurgisk Klinik, Rigshospitalet.
  • Claus Henrik Nielsen, Professor, overlæge, speciallæge i Klinisk Immunologi, leder af Institut for Inflammationsforskning, Rigshospitalet.
  • Bente Appel Esbensen, Professor og seniorforsker i reumatologisk sygepleje og self-management, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Rigshospitalet.

Opdateret