Jod indgår i dannelsen af stofskiftehormoner, og et for lavt jodindtag er forbundet med struma og andre jodmangel-sygdomme. I år 2000 startede det danske jodberigelsesprogram, hvor jod blev tilsat både husholdningssalt og industrisalt til brødproduktion. Før dette var jodindtagelsen lavere end internationalt anbefalet, og mange danskere havde jodmangel-sygdomme.
For at vurdere effekten af jodberigelsen påbegyndtes i 1997 et overvågningsprogram ”Den Danske Jod- og Stofskifteundersøgelse” (DanThyr). Programmet er et samarbejde mellem forskere fra Aalborg Universitetshospital, Bispebjerg Universitetshospital, DTU Fødevareinstituttet og Center for sundhed og Sygdomsforebyggelse, Glostrup.
Mindre stigning end ventet
- Vi har undersøgt de samme personer både før og efter jodberigelsen, og genundersøgelsen viser, at stigningen i jodindtaget er mindre end forventet. Således kan den danske befolkning stadig klassificeres som havende jodmangel på trods af jodberigelsen.
Det fortæller læge og forsker ved Endokrinologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, Anne Krejbjerg. Hun har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling, der omhandler denne genundersøgelse.
- For at undgå eventuelle bivirkninger til en pludselig stor stigning i befolkningens jodindtag var man ved jodberigelsens start forsigtig med mængden af tilsat jod. Derudover er jodindholdet i mælk faldet de seneste år. Det er formentlig disse faktorer, der har resulteret i, at jodindtaget blandt danskerne stadig ikke er tilstrækkeligt, forklarer Anne Krejbjerg.
Et for lavt indtag af jod belaster skjoldbruskkirtlen og kan medføre udvikling af en forstørret skjoldbruskkirtel (struma) samt knuder i skjoldbruskkirtlen med eventuel senere udvikling af forhøjet stofskifte. Derfor er anbefalingen klar, ifølge Anne Krejbjerg:
- Danskernes indtag af jod bør øges således, at befolkningens jodindtag kommer op på det niveau, der anbefales af verdenssundhedsorganisationen, WHO.