Forskningen ved Aalborg Universitetshospital skal udøves i en kultur, der bygger på ærlighed, gennemsigtighed og ansvarlighed som anerkendte standarder for god videnskabelig praksis. Vi følger retningslinjer og adfærdskodeks beskrevet af diverse myndigheder - find links til disse herunder.
Anmeldelse til Den videnskabsetiske komité
I henhold til Lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter skal alle sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter godkendes af en videnskabsetisk komité, før forsøget går i gang.
Den forsøgsansvarlige skal anmelde forskningsprojektet til den regionale komité for det område, hvor den forsøgsansvarlige arbejder.
Gå til komiteens hjemmeside
Projektanmeldelse af forskning
Region Nordjylland skal føre en liste over alle forskningsaktiviteter, der benytter personhenførbare oplysninger om borgere og patienter. Det gælder også brugen af biologisk materiale.
Spørgsmål kan rettes til fællespostkassen forskningsanmeldelse@rn.dk.
Læs mere om projektanmeldelse
Danish Code of Conduct for Research Integrity
Kodeksen Danish Code of Conduct for Research Integrity et et nationalt adfærdskodeks, der skal hjælpe til at sikre troværdighed, integritet og dermed kvalitet i dansk forskning gennem fælles principper og standarder for god videnskabelig praksis. Det er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danske Universiteter, og skal anvendes i både offentlige og private forskningsinstitutioner på tværs af fagområder.
Det omfatter følgende:
- Seks minimumsstandarder for god videnskabelig praksis
- Anbefalinger til at sikre undervisning og vejledning i god videnskabelig praksis
- Anbefalinger til at sikre at der bliver taget hånd om mulige brud på god videnskabelig praksis
Læs kodekset her
Registrering af kliniske forsøg i offentligt tilgængelige registre
Med henblik på at højne kvaliteten af videnskabelige artikler har de internationale videnskabelige tidsskrifters redaktører, ICMJE udarbejdet et sæt retningslinjer for publicering af artikler i deres tidsskrifter. Af retningslinjerne fremgår det bl.a., at man for at få publiceret artikler om kliniske lægemiddelforsøg skal registrere forsøgene i et offentligt tilgængeligt register.
Læs mere her