I mandags afholdte vi et vellykket kick-off møde for den tværsektorielle afprøvning af DiaProfil.
DiaProfil er et digitalt spørgeskema, som personer med diabetes inviteres til at svare på, før de møder op til deres diabeteskonsultation.
Spørgeskemaet giver et godt indblik i, hvad der giver værdi for den enkelte person med diabetes, og peger dermed på, hvilke ting som er vigtige at tage fat på i konsultationen, både fysisk og psykologisk.
Spørgeskemaet afprøves lige nu og frem til 31. marts 2020 i et samarbejde mellem Aalborg Universitetshospital, almen praksis, Brønderslev Kommune og Hjørring Kommune, hvor efter resultaterne vil blive gjort op.
Kick-off mødet med de involverede aktører viste lovende tilbagemeldinger og en stor entusiasme for samarbejdet, og belyste også områder, der kræver ekstra opmærksomhed: Eksempelvis, at gøre det nemmere at dele patientdata på tværs og at inkludere sårbare borgere.
🎥 Se video om DiaProfil: https://lnkd.in/gCBWb8A