Fyraftensmøde for læger om patientjournalen som arbejdsredskab

Kom til fyraftensmøde for læger om opslag i sundhedsjournaler og EPJ torsdag den 29. oktober 2026 kl. 15-17.00 i Hospitalsbyen på Aalborg Universitetshospital. 

Her får vi besøg af jurist Anne Merethe Christensen og tværgående UKYL Lykke Østergaard Laursen, som sætter fokus på, hvad sundhedsloven siger om opslag i sundhedsjournaler og EPJ.

Oplægget vil forsøge at svare på følgende spørgsmål:

  • Hvem må jeg slå op på, og hvornår må jeg slå op?
  • Hvilken betydning har det, hvad jeg skal bruge oplysningerne til?
  • Hvornår skal jeg begrunde et opslag?
  • Hvorfor er der forskel på opslag i NordEPJ og E-journalen?
  • Hvad sker der, hvis jeg laver et uberettiget opslag?

Der bliver også tid til en drøftelse af, hvad man som sundhedsperson skal finde sig i, når patienter:

  • Optager lyd og/eller billede
  • Bliver udadreagerende
  • Udøver chikane

Tilmelding på plan2learn senest den 22. oktober 2026: Patientjournalen som arbejdsredskab | Region Nordjylland