Startskud til 3-timersmøderne 2023
Der har nu været afholdt informationsmøde om 3-timersmødet 2023 for mødelederne, dvs. de uddannelseskoordinerende yngre læger.
Emnet for mødet 2023 er frit: Der skal være fokus på, hvad der kan gøre speciallægeuddannelsen ved Aalborg Universitetshospital endnu bedre - og på initiativer, der kan gøre en forskel i den kliniske hverdag.
Afholdelse af 3-timersmøder er obligatorisk for alle afdelinger med læger under uddannelse. For afdelinger med få uddannelseslæger kan et alternativ være, at de deltager i 3-timersmødet i en anden lignende afdeling – og derved får inspiration til handleplanen for egen afdeling.
Det praktiske
Mht. det praktiske for de kommende 3-timersmøder, så findes alt det materiale, der skal bruges, her på hjemmesiden og tilgås via linket, dvs information til mødeledere, instruktion og handouts, præsentationsmateriale samt indberetningsskemaer.
Vær venligst opmærksom på, at 3-timersmøderne skal afholdes inden udgangen af april 2023. Uddannelseslægernes handlingsplan indberettes i umiddelbar forlængelse af 3-timersmødet, mens uddannelsesledelsens kommenterede handlingsplan skal være sket inden udgangen af maj 2023.
Se den vedhæftede formelle skrivelse fra Hospitalsledelsen angående årets 3-timersmøder.
Anja-Kirstein
Uddannelses-koordinerende overlæge, MLP
Lotte-Hoelgaard-Christensen
Specialkonsulent