Tove Nilssons pris uddelt for sidste gang
Tove Nilsson Prisen blev for sidste gang uddelt den 21. oktober 2020 i forbindelse med et temamøde i Overlægerådet. Hospitalets forhenværende cheflæge, Tove Nilsson, overrakte selv prisen på 4 x 25.000 kr., som skal understøtte og anerkende lægelige kollegers store indsats inden for uddannelse og forskning.
Uddannelsesprisen
Den ene uddannelsespris gik til overlæge Katja Fiedler Holm fra Kardiologisk Afdeling for at være en fantastisk undervisningsambassadør for Kardiologisk Afdeling både regionalt og nationalt; og for sit dybe engagement i undervisning af studerende - særligt yngre læger.
Den anden uddannelsespris gik til afdelingslæge Christian Nikolaj Petersen fra Karkirurgisk Afdeling for sin vedholdende og entusiastiske interesse for undervisning og uddannelse af både yngre og ældre kolleger, uddannelsessøgende på afdelingen og læger på kortvarige ophold fra andre afdelinger.
Forskningsprisen
Årets forskerpriser gik til hoveduddannelseslæge på Hæmatologisk Afdeling, Inger Lise Gade og KBU-læge Christian Bork Sørensen, der begge erhvervede sig en ph.d.-grad i 2019.
Susanne-Backman-Noehr
Uddannelses-koordinerende overlæge