Ny podcast: Den komplekse hjerne

I et nyt afsnit af podcasten "Sundhedstegn" fortæller professor Carsten Bjarkam om den komplekse hjerne, og om de muligheder og dilemmaer, der er, når den rigtige behandling af fx hjerneblødninger og diskusprolapser skal vælges.

Sundhedstegn - Den komplekse hjerne

Menneskehjernen er ét af de mest komplicerede organer, der findes i naturen. 

Det er hjernen, der med sine milliarder af neuroner sørger for, at vi kan tænke, sanse, huske og føle, gå og bevæge os.

I dette afsnit taler vi med Carsten Bjarkam, der er overlæge ved Neurokirurgisk Afdeling og professor ved Aalborg Universitet, om nogle af de sygdomme, som kan forårsage skader på hjernen. 

Hør ham fortælle om hjerneblødninger og diskusprolapser – og om de muligheder og dilemmaer, der er, når den rigtige behandling skal vælges.

Sidst i afsnittet tager vi et kig i krystalkuglen, hvor Carsten Bjarkam giver sine bud på nogle af de spændende teknologier, som om få år måske kan revolutionere neurokirurgien, og hvad vi kan med vores hjerner.

Find Sundhedstegn på Spotify, i din foretrukne podcast-app eller afspil afsnittet via boksen herunder. God fornøjelse!

Podcasten varer 48 minutter.