Patienter er med til at sætte retningen for ny forskning

Hvad er vigtigt, at der bliver forsket i omkring ældre med type 2-diabetes? Det har en gruppe forskere spurgt patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle om. Og de var enige om, hvad der stod højest på ønskesedlen.

I et nyt studie har forskere fra Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet bedt ældre med type 2-diabetes, deres pårørende og sundhedsprofessionelle om at være med til at udpege, hvad fremtidens forskning i brugen af mange lægemidler bør beskæftige sig med.

- Der har været en virkelig stor interesse for studiet og ikke mindst for at bidrage med input blandt patienter og pårørende. Langt hovedparten af besvarelserne kom fra ældre med type 2-diabetes, mens også pårørende og sundhedsprofessionelle deltog, fortæller professor ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet og Klinisk Farmakologisk Enhed på Aalborg Universitetshospital, Anne Estrup Olesen.

Forskerne har tilrettelagt undersøgelsen i samarbejde med en styregruppe bestående af patienter, pårørende og forskellige faggrupper, som har givet input til blandt andet formuleringen af spørgsmålene i spørgeskemaet.

Fælles ønske om bedre sammenhæng i behandlingen

Samlet gav undersøgelsen 279 forslag, som forskerne efterfølgende har kogt ned til et katalog med 23 mulige forskningsspørgsmål.

Herefter er deltagerne blevet bedt om at prioritere forskningsspørgsmålene efter, hvor vigtige de fandt dem.

- Det viser sig, at både patienter og pårørende samt de deltagende sundhedsprofessionelle har samme emne øverst på ønskesedlen – nemlig, at der bliver forsket mere i, hvordan behandlingen kan tilrettelægges, så der bliver bedre sammenhæng på tværs af hospitaler, almen praksis og andre dele af sundhedsvæsenet, fortæller Anne Estrup Olesen.

Hun fortæller, at mange ældre ofte får flere forskellige typer af medicin, og det kan give problemer.

- Har man type 2-diabetes, kan medicineringen involvere flere sygdomme, forskellige præparater og kontakt med flere dele af sundhedsvæsenet. Det øger risikoen for, at lægemidlerne modvirker hinanden eller giver utilsigtede bivirkninger, som man ikke er opmærksom på. Derfor er det vigtigt, at læger på hospitaler og i almen praksis, samarbejder og koordinerer behandlingen, siger hun.

For patienterne og deres pårørende var spørgsmål om blandt andet overmedicinering og om medicinens og bivirkningernes betydning for livskvaliteten også højt placeret.

Forskning med afsæt i virkeligheden

Britta Jensen, der er adjunkt i folkesundhedsvidenskab ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og førsteforfatter på studiet, glæder sig over den store interesse fra især patienter og pårørende for projektet.

- Det er superinspirerende at få deres erfaringer og input. Det er vigtigt, at patient- og pårørendeperspektivet bliver indtænkt i forskningen, og vi dermed sikrer, at forskningen tager fat på de udfordringer, som brugerne af vores sundhedsvæsen står med. I studiet har vi taget udgangspunkt i diabetespatienter, men det kunne lige så godt have handlet om andre patientgrupper, siger hun.

Mens patienterne var godt repræsenteret i studiet, deltog kun fem sundhedsprofessionelle i den afsluttende prioritering. Derfor skal fagpersonernes rangering fortolkes med forsigtighed, påpeger forskerne.

Og nej - studiet er ikke i sig selv et svar på, hvordan udfordringerne med mange forskellige lægemidler skal løses. Til gengæld er det med til at underbygge, hvor det er vigtigt at lægge ressourcerne for kommende indsatser, understreger forskerne:

- Vi håber, at resultaterne kan være med til at sætte retning for den kommende forskning. I sidste ende handler det om, at vi bruger forskningskræfterne på de problemer, der opleves som vigtige af de mennesker, forskningen skal gøre en forskel for, slutter Britta Jensen.

Læs mere

Artiklen “Tackling the medication burden in older adults with type 2 diabetes mellitus – A priority setting partnership to identify research priorities” er publiceret i september-udgaven af “Diabetes Research and Clinical Practice”, https://doi.org/10.1016/j.diabres.2026.113430