Tiltrædelsesforelæsning ved Stine Linding Andersen
Thyroideasygdom udgør en betragtelig del af den kroniske sygdomsbyrde. Symptomerne er ofte uspecifikke, og biokemisk bestemmelse af thyroideafunktionen er afgørende i diagnostik og monitorering.
Mange faktorer indvirker på thyroideafunktionen og den biokemiske vurdering. Jodindtaget i en befolkning har sammenhæng med forekomsten af thyroideasygdom, ligesom alder er en væsentlig faktor.
Thyroideasygdom forekommer hyppigst hos kvinder og ofte i fødedygtig alder. Thyroideahormoner er essentielle udviklingsfaktorer og har særlig betydning for fosterets hjerneudvikling, der i den tidlige graviditet er afhængig af thyroideahormoner fra moderen. Thyroideafunktionen hos gravide er dermed afgørende for kvinden og for barnet.
Stines forskning tager udgangspunkt i samspillet mellem laboratorium og klinik med fokus på at forbedre diagnostik, monitorering og behandling af thyroideasygdomme, særligt hos gravide. De fysiologiske ændringer under graviditet påvirker thyroideafunktionen og stiller krav til den biokemiske vurdering, ligesom behandlingen af thyroideasygdom hos gravide skal vægte hensynet både til kvinden og til barnet.
Ved anvendelse af nationale sundhedsregistre, biobanker og laboratoriedata belyses forekomst, risikofaktorer og forløb af thyroideasygdom i store kohorter, og der forskes i etablering af referenceintervaller, nye biokemiske metoder samt betydningen af thyroideasygdom for kvinder og deres børn ud fra en hypotese om fosterprogrammering.
Et centralt fokus i forskningen er udviklingen af laboratorieforankrede metoder til diagnostik og monitorering af thyroideasygdom. Her er kombinationen af laboratoriedata, registre og kliniske data et vigtigt element i at udvikle og implementere biokemiske screeningsalgoritmer hos risikogrupper og som led i befolkningsmonitorering af jodberigelse.
Mange faktorer indvirker på thyroideafunktionen og den biokemiske vurdering. Jodindtaget i en befolkning har sammenhæng med forekomsten af thyroideasygdom, ligesom alder er en væsentlig faktor.
Thyroideasygdom forekommer hyppigst hos kvinder og ofte i fødedygtig alder. Thyroideahormoner er essentielle udviklingsfaktorer og har særlig betydning for fosterets hjerneudvikling, der i den tidlige graviditet er afhængig af thyroideahormoner fra moderen. Thyroideafunktionen hos gravide er dermed afgørende for kvinden og for barnet.
Stines forskning tager udgangspunkt i samspillet mellem laboratorium og klinik med fokus på at forbedre diagnostik, monitorering og behandling af thyroideasygdomme, særligt hos gravide. De fysiologiske ændringer under graviditet påvirker thyroideafunktionen og stiller krav til den biokemiske vurdering, ligesom behandlingen af thyroideasygdom hos gravide skal vægte hensynet både til kvinden og til barnet.
Ved anvendelse af nationale sundhedsregistre, biobanker og laboratoriedata belyses forekomst, risikofaktorer og forløb af thyroideasygdom i store kohorter, og der forskes i etablering af referenceintervaller, nye biokemiske metoder samt betydningen af thyroideasygdom for kvinder og deres børn ud fra en hypotese om fosterprogrammering.
Et centralt fokus i forskningen er udviklingen af laboratorieforankrede metoder til diagnostik og monitorering af thyroideasygdom. Her er kombinationen af laboratoriedata, registre og kliniske data et vigtigt element i at udvikle og implementere biokemiske screeningsalgoritmer hos risikogrupper og som led i befolkningsmonitorering af jodberigelse.
Tid og sted
Forelæsningen afholdes fredag den 6. november kl. 14.30 i AAU SUND, lokale 12.01.004, Selma Lagerløfs Vej 249, 9260 Gistrup
Efter forelæsningen vil der være reception. Tilmelding til receptionen kan ske via dette link. Sidste frist for tilmelding er onsdag den 28. oktober.