Kan AI opspore synkebesvær?

Mindst halvdelen af patienter over 65 år har udfordringer med at spise og drikke almindelig mad. Og det er noget skidt, for uden mad og drikke duer helten som bekendt ikke.

Faktisk kan mangel på tilstrækkelig ernæring og væske være med til at forværre patienternes generelle helbredstilstand, og dysfagi er et stort problem, der påvirker patienternes livskvalitet og forlænger deres indlæggelse på hospitalet.

Derfor er det vigtigt at spotte, hvilke patienter, der er i høj risiko for dysfagi, så man kan sætte ind med den rette behandling. Og det skal AI nu hjælpe med.

- Vi har længe ønsket et redskab, som kan hjælpe os med hurtigt at afdække risikoen for dysfagi, og her ser ud til at være en løsning, som ud fra en række oplysninger om patienten, lynhurtigt kan udpege dem, som vi skal være særligt opmærksomme på.

Det fortæller seniorforsker ved Akut- og Traumecenteret, Dorte Melgaard. Hun er projektansvarlig for et nyt forskningsprojekt, hvor Aalborg Universitetshospital skal teste en AI-løsning udviklet af en spansk forskergruppe i en dansk kontekst.

Baner vej for hurtigere indsats

Blandt risikofaktorerne for dysfagi er alder, køn, sygdomme, antal tidligere indlæggelser, og om patienten har haft et længere uønsket vægttab. Det er blandt andet disse oplysninger, som AI-løsningen bruger til at udpege de patienter, som personalet skal være særligt opmærksomme på. 

- Når man bliver indlagt, er der mange akutte ting, som læger og sygeplejersker skal tage højde for, og det kan derfor være vanskeligt at have fokus på det samlede billede af mulige advarselslamper, der kan fortælle om patienten er i risiko for dysfagi, fortæller Dorte Melgaard. 

Med AI-screeningen håber Dorte Melgaard, at patienter i øget risiko for dysfagi kan opdages tidligere, sådan at personalet kan bruge ressourcerne på hurtigt at sætte ind med de nødvendige interventioner.

- Har man dysfagi, kan man både få lungebetændelse af at fejlsynke, men det øger også risikoen for underernæring - og så påvirker det naturligvis livsglæden, hvis man ikke kan spise den, mad man ønsker. Med en tidligere indsats håber vi at kunne hjælpe patienterne til et bedre liv, og at de kan klare sig længere tid i eget hjem med så få og så korte indlæggelser som muligt.

Løsningen er allerede implementeret af 5 hospitaler i Spanien som led i et forskningsprojekt. På Aalborg Universitetshospital drives projektet af Dorte Melgaard og cheflæge ved Geriatrisk Afdeling Stig Andersen, og afprøvningen forventes påbegyndt i løbet af 2025. Projektet er støttet med en bevilling fra Region Nordjyllands Sundhedsinnovationspulje.