Global Innovation Network Programme 2025
Programmet er et led i UFM´s indsats vedr. internationalisering af dansk forskning og innovation. Programmet muliggør at ansøgere fra Danmark kan etablere relationer og gennemføre netværksskabende aktiviteter med værdifulde interessenter fra primært ikke-europæiske lande. Samarbejde med følgende lande er prioriteret: Australien, Brasilien, Canada, Indien, Israel, Japan, Kina, Schweiz, Sydafrika, Sydkorea og / eller USA.
Der kan søges støtte til netværksskabende aktiviteter, der gennemføres i samarbejde med partnere fra lande uden for EU og European Economic Area.
Der ydes støtte til driftsudgifter til følgende aktiviteter:
- Workshops, seminarer og konferencer
- Udgifter til internationale rejser, delegationsbesøg og ophold
- Sommer- og vinterskoler og anden opbygning af kompetencer og netværk
- Overhead/administrationsbidrag til ansættelsessted
BEMÆRK! Der kan ikke søges støtte til løn eller indkøb af udstyr.
Se opslagstekst for de præcise rammer og læs mere på uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside