Nyt studie kortlægger livskvaliteten efter Hodgkin lymfom

Langt de fleste overlever blodkræftsygdommen Hodgkin lymfom. Den behandling, man i dag kan tilbyde patienterne, er effektiv, og flere end 9 ud af 10 af patienterne er i live fem år efter diagnosen og de kan forvente at leve lige så længe som alle andre.

Men selvom behandlingen af Hodgkin lymfom de senere år er blevet både mere effektiv og mere skånsom, sætter sygdommen - og behandlingen - tydelige spor på patienternes fysiske formåen, sociale liv og livskvalitet. Det viser et nyt, stort studie, som ph.d.-studerende og læge ved Hjertemedicinsk Afdeling, Sissel Johanne Godtfredsen, er førsteforfatter på. 

- Mennesker med Hodgkin lymfom har generelt en lavere livskvalitet end baggrundsbefolkningen, uanset hvor lang tid der er gået efter diagnosen. Forskellen er størst de første fem år, men kan stadig mærkes selv mere end ti år senere, siger hun til en pressemeddelelse udsendt af Kræftens Bekæmpelse, der har støttet forskningen.

Studiet viser, at der er tydelige forskelle i fysisk formåen, socialt liv, kognitive funktioner og deltagernes samlede vurdering af deres helbred. Især døjer mange med udtalt træthed (fatigue) og åndenød, som kan begrænse arbejde, studier, familieliv og sociale aktiviteter.

- Sammenligner vi med undersøgelser fra 00’erne, finder vi det samme billede, selv om behandlingerne tidligere var mindre skånsomme end i dag, siger Sissel Johanne Godtfredsen.

Fokus på hjerte- og lungesygdom

Ifølge professor og overlæge ved Hjertemedicinsk Afdeling Kristian Kragholm, der er medforfatter til studiet, kan den formindskede livskvalitet skyldes ikke-diagnosticeret eller utilstrækkeligt behandlet hjerte- og lungesygdom hos denne patientgruppe.

Han fortæller, at netop åndenød og træthed, som deltagerne rapporterer om i undersøgelsen, er klassiske symptomer ved underliggende hjertesygdom - noget, man ved, kan være en følge af behandlingen for Hodgkin lymfom.

Det vil forskerne derfor dykke nærmere ned i i fremtidige studier. De vil søge at udvikle en model for, hvordan man i opfølgningen efter Hodgkin lymfom finder frem til netop dem, der har størst risiko for senfølger i hjerte og lunger, og tilbyde dem målrettede undersøgelser og indsatser.

- Det kan for eksempel være ved at lade dem besvare spørgeskemaer, der kan indkredse dem, der udvikler symptomer på hjertesygdom, forklarer Sissel Johanne Godtfredsen.

Omkring 150 personer i Danmark får hvert år konstateret Hodgkin lymfom. Behandlingen består først og fremmest af kemoterapi, som suppleres med strålebehandling.

Undersøgelsen er bragt i det videnskabelige tidsskrift American Journal of Hematology. Sudiet er gennemført i et samarbejde mellem professor Tarec Christoffer El-Galaly, Hæmatologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, og læge Sissel Johanne Godtfredsen og professor Kristian Kragholm, begge Hjertemedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital. Find artiklen her https://doi.org/10.1002/ajh.70331.