Har vi fortalt om din forskning?

Har du et spændende forskningsprojekt eller -resultat, så få hjælp til at få det formidlet.

Breaking news

For forskere er det at publicere sine resultater i videnskabelige tidsskrifter det naturligste i verden. For hvis ikke man formidler sine fund, hvordan skulle andre så få glæde af dem? 

Men videnskabelige tidsskrifter - hvor fine de end måtte være - har også et forholdsvis smalt publikum. På Aalborg Universitetshospital vil vi også meget gerne fortælle  borgere, patienter, politikere og interesseorganisationer om den forskning, som foregår hos os.

Vi vil rigtig gerne give dem indblik i de nyeste sundhedsvidenskabelige tendenser - og den faglige udvikling, som forskningen på et universitetshospital bidrager til.

Her får du hjælp

Har du netop afsluttet et forskningsprojekt - eller er du i gang med et lovende ét af slagsen - så få hjælp til at få det formidlet via vores hjemmeside, Personalenet, på sociale medier eller i dagspressen.

Skriv til kommunikationskonsulent Peter Friis Jeppesen, pfj@rn.dk eller ring på 21 19 20 53 - så lægger vi sammen en plan.