Unge savner hjælp til livet efter kræftforløb

Det er Helle Haslund-Thomsen, lektor i klinisk sygepleje ved Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje og lektor ved Aalborg Universitet, der er hovedforfatter på et nyt studie, der belyser hvilke udfordringer børn og unge oplever efter et langt sygdomsforløb med kræft, som netop er udgivet i European Journal of Oncology Nursing.

- På hospitalerne er vi naturligt meget optagede af behandlingen, og det er selvfølgelig afgørende. Men når behandlingen slutter, starter en ny fase, hvor mange unge står med både fysiske og sociale udfordringer, som der ikke altid er plads til i de eksisterende opfølgningsforløb. Hvis målet er, at de skal have de bedste muligheder for at komme videre, skal vi også tage livet efter kræft alvorligt,” siger Helle Haslund-Thomsen i en pressemeddelelse udsendt af Aalborg Universitet.

Undersøgelsen viser blandt andet at unge, der har været i kræftbehandling, generelt oplever, at sygdomsforløbet har ændret deres liv markant, og de føler sig fysisk og socialt “anderledes” end deres jævnaldrende.

- En af de unge siger, at hun føler sig både ung og gammel på samme tid. Hun er bagud i forhold til mange af de erfaringer, som normalt følger med ungdomslivet, men samtidig har sygdommen gjort hende mere voksen. Det er en særlig dobbelthed, som går igen i flere fortællinger, siger Helle Haslund-Thomsen.

De unge kan opleve udfordringer med at vende tilbage til skole og fællesskaber, og det kan være hårdt at se søskende eller venner nå milepæle som studenterhue, kærester eller fester, mens man selv har været væk i lang tid.

Undersøgelsen viser også, at der udover de mentale og sociale udfordringer også  er fysiske senfølger, som gør, at de unge må udvikle strategier for at håndtere andres reaktioner på deres sygdom, fx hvis der er ar på kroppen efter en operation.

- Hvis arret er synligt, kommer der ofte reaktioner: “Nå, har du haft kræft?” Og så følger der pludselig en hel fortælling om, at ”det døde min farmor også af.” Det kan være tungt at stå i, især som helt ung, siger Helle Haslund-Thomsen.

Hun peger derfor på, at sundhedsvæsenet i højere grad skal anerkende, at det de eksisterende opfølgningsforløb for unge efter kræft ikke kun bør rettes mod medicinske senfølger, men også på mentale, sociale og identitetsmæssige aspekter.

Artiklen bygger på en pressemeddelelse udsendt af af Nina Hermansen, AAU Kommunikation og Public Affairs.