Aftale med Elsevier er genforhandlet for perioden 2025-2028
Aftalen betyder, at forskere fra Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet kan udgive Open Access artikler uden APC-betaling i en række hybride* tidsskrifter fra Elsevier.
Betingelser for Open Access-publicering via Elsevier
- Corresponding author skal være fra Aalborg Universitetshospital, Aalborg Universitet (eller en anden forskningsinstitution, der er omfattet af aftalen).
- Kun udvalgte hybride* Elsevier tidsskrifter er omfattet af aftalen – IKKE de rene Open Access-tidsskrifter.
- Corresponding author skal angive sin institution for at bekræfte sin affiliering til en institution, der er med i aftalen.
- Det anbefales at corresponding author bruger sin @rn.dk- eller AAU-mail ved submission.
- CC-BY licensen vil være default, men i nogle tilfælde vil tidsskrifter tilbyde andre licenstyper.
* Et hybridt tidsskrift udgiver både artikler bag en betalingsmur og Open Access-artikler. Normalt vil det koste et gebyr (kaldet APC) at udgive Open Access, men forskere omfattet af aftalen er fritaget fra at betale APC.
Læs mere om denne og de øvrige Open Access Forlagsaftaler på Medicinsk Biblioteks hjemmeside OA Forlagsaftaler