Ny podcast: De store dilemmaer

Mængden af ny medicinsk viden fordobles hvert 7. år. Hvordan er det overhovedet muligt som læge at holde sig opdateret? Og hvad med de kliniske retningslinjer - spænder de i virkeligheden ben for den rette behandling? Og sker sundhedsvæsenets jagt på effektivitet på bekostning af de svageste patientgrupper? 

I det nyeste afsnit af Region Nordjyllands podcast "Sundhedstegn" diskuterer læge og professor Stig Andersen og læge Gustav Holck Normann nogle af sundhedsvæsenets store dilemmaer.

Mens Stig er en dreven cheflæge og professor, har Gustav netop afsluttet lægestudiet. Hør deres perspektiver på dilemmaerne – og om, hvorfor de begge mener, at det hele nok skal gå.


Find hele afsnittet ved at søge på "Sundhedstegn" på Spotify, i din foretrukne podcast-app på mobilen eller afspil afsnittet via Spotify. God fornøjelse!

Afsnittet varer 37 minutter.