Yngre forskere optaget i nyt akademi

Interessen for at blive en del af Region Nordjyllands nye akademi for yngre kliniske forskere har været stor. Nu er de første 24 medlemmer optaget, og akademiet er officielt etableret.

Medlemmerne af det nye akademi kommer fra både Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland og repræsenterer en bred vifte af fagligheder og specialer. Fælles for dem er, at de alle har opnået en ph.d.-grad og arbejder med klinisk forskning.

- Vi er meget glade for den store interesse, der har været for denne første ansøgningsrunde. Vi glæder os især over den store faglige bredde blandt de optagne medlemmer, som tæller forskere med baggrund inden for ikke kun lægevidenskab, men også fysioterapi, medicin med industriel specialisering (MEDIS), antropologi og økonomi, fortæller ledende overlæge ved Klinisk Biokemisk Afdeling og medlem af etableringsudvalget Stine Linding Andersen.

For at komme i betragtning om optagelse i akademiet har interesserede forskere skulle indsende en ansøgning, som er blevet behandlet af et etableringsudvalg. Ifølge Stine Linding Andersen har det været en fornøjelse at læse de mange engagerede ansøgninger:

- Ansøgningerne vidner om, at mange yngre forskere virkelig gerne vil mødes i sådan et tværfagligt fællesskab med udgangspunkt i klinisk forskning. Det er vi naturligvis meget glade for, siger hun.
Akademiet er målrettet forskere, der allerede har opnået ph.d.-graden. Derfor har det ikke været muligt at optage ansøgere, der endnu ikke kan krydse denne bedrift af på CV’et.

- Men så er det positivt, at der bliver åbnet for ny ansøgningsrunde hvert år, og så håber vi selvfølgelig, at de vil søge igen, siger Stine Linding Andersen.

Mødes første gang efter sommerferien

De 24 nye medlemmer mødes første gang til september. Her får medlemmerne en vigtig opgave med at lægge fundamentet for akademiets virke. For selvom rammerne er på plads, er det vigtigt, at medlemmerne selv tager ejerskab på akademiets udvikling, fortæller Stine Linding Andersen.

- Dt er ikke sat i sten, hvordan akademiet skal arbejde. Medlemmerne skal selv være med til at organisere sig og planlægge aktiviteterne og indholdet af møderne. Vi håber, at de vil være med til at forme akademiet ud fra deres behov og ønsker, siger Stine Linding Andersen.

 

Fakta om forskningsakademiet

  • Akademiet er forankret i Region Nordjylland med reference til Aalborg Universitetshospitals Forsknings- og Innovationsråd. 
  • Akademiet er etableret på initiativ af en arbejdsgruppe under Forsknings- og Innovationsrådet med klinisk lektor Stine Linding Andersen og professor Søren Hagstrøm som en del af arbejdsgruppen. 
  • Optagelse i akademiet sker for en 3-årig periode.
  • Akademiet har faste medlemsmøder 5 gange om året – henholdsvis 2. torsdag i september, november, januar, marts og maj.
  • Der forventes en årlig ansøgningsrunde om optagelse i akademiet.

 

 

Medlemmer af forskningsakademiet ved første ansøgningsrunde

Navn Afdeling Hospital
Annika Vestergaard Kvist Steno Diabetes Center Nordjylland Aalborg UH
Birgitte Hede Ebbesen Fysio- og Ergoterapiafdelingen Aalborg UH
Caroline Nørgaard-Pedersen Afdeling for Gynækologi, Graviditet og Fødsel Aalborg UH
Caspar Bundgaard-Nielsen Center for Klinisk Forskning RHN
Christina Friis Jensen Børne- og Ungeafdelingen Aalborg UH
Emma Jelstrup Balkin Forskningsenheden for Klinisk Sygepleje Aalborg UH
Esben Bolvig Mark Afdeling for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme Aalborg UH
Janusiya Anajan Muthulingam Billeddiagnostisk Afdeling Aalborg UH
Joachim Bæch Slipsager Hjertemedicinsk Afdeling Aalborg UH
Karen Buch Lauridsen Klinisk Immunologisk Afdeling Aalborg UH
Lene Dahl Siggaard Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling Aalborg UH
Louise Kuhlmann Asferg Afdeling for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme Aalborg UH
Louise Skau Rasmussen Afdeling for Kræftbehandling Aalborg UH
Louise Søndergaard Rold Center for Klinisk Forskning RHN
Maja Hjelm Lundgaard Klinisk Biokemisk Afdeling Aalborg UH
Marie Dam Lauridsen Medicinsk Afdeling, Lungemedicin RHN
Mathias Aalkjær Brix Danielsen Medicinsk Afdeling, Ældremedicin RHN
Nina Marie Birk Wischmann Børne- og Ungeafdelingen Aalborg UH
Peter Preben Eggertsen Infektionsmedicins Afdeling Aalborg UH
Rasmus Bach Nedergaard Afdeling for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme Aalborg UH
Sabina Lund Mikkelsen Afdeling for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme Aalborg UH
Sabrina Just Kousgaard Medicinsk Afdeling, Medicinske Mave- og Tarmsygdomme RHN
Signe Heuckendorff Psykiatrisk Sundhedstjenesteforskning Aalborg UH
Suganthiya Santhiapillai Croosu Billeddiagnostisk Afdeling Aalborg UH

 

Medlemmer af etableringsudvalget ved første ansøgningsrunde

Navn Afdeling Hospital
Anne Sofie Hansen Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Aalborg UH
Helle Damgaard Zacho Nuklearmedicinsk Afdeling Aalborg UH
Helle Lønstrup Haslund-Thomsen Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje Aalborg UH
Jakob Blicher Neurologisk Afdeling Aalborg UH
Morten Breinholt Søvsø Center for Præhospital- og Akutforskning Aalborg UH
René Ernst Nielsen Almenpsykiatrisk Afdeling Aalborg UH
Stine Linding Andersen Klinisk Biokemisk Afdeling Aalborg UH
Søren Hagstrøm Børne- og Ungeafdelingen Aalborg UH