Forskningsprojekt skal bane vej for tidligere opsporing af følgesygdomme ved type 2-diabetes

I dag bliver patienter med type 2-diabetes i høj grad behandlet efter de samme overordnede retningslinjer. 

Men diabetes er ikke bare diabetes, og patienterne kan have forskellige risici og følgesygdomme. Nogle kan have begyndende fedtophobning eller arvævsdannelse i leveren. Andre kan have tidlige tegn på påvirkning af hjertet eller nyrerne. Og det er ikke noget, der ses i de målinger som vægt, BMI, blodsukker og blodtryk, man normalt bruger til at følge diabetespatienter, fortæller professor og overlæge Peter Vestergaard fra Afdeling for Diabetes og Hormonsygdomme på Aalborg Universitetshospital:

- Diabetes er en sygdom, der kan påvirke mange dele af kroppen, blandt andet hjerte, lever, nyrer og blodkar. Derfor har vi brug for bedre metoder til at se, hvad der faktisk sker i kroppen hos den enkelte patient, så vi kan behandle tilstande, før de udvikler sig til noget alvorligt, siger han.

400 nordjyder med type 2-diabetes skal over de næste 5 år deltage i et stort anlagt forskningsprojekt, hvor de blandt andet skal have foretaget avancerede MR-scanninger. Det skal hjælpe forskerne med at kortlægge hjertets pumpefunktion og iltning, leverens fedtophobning og dannelse af bindevæv samt nyrernes blodgennemstrømning.

Kombineret med blodprøver, patientdata og kunstig intelligens håber Peter Vestergaard og hans forskerkollegaer at blive klogere på, om man kan spotte optræk til skader i hjerte, lever og nyrer, før de udvikler sig til alvorlige følgesygdomme.

- Det handler om at komme væk fra en lidt for simpel forståelse af, at diabetes bare er diabetes. Vi håber, at vi kan blive bedre til at se, hvilke patienter der har størst risiko for bestemte følgesygdomme, og hvilke behandlinger der passer bedst til dem, siger Peter Vestergaard.

Professor og overlæge Peter Vestergaard fra Afdeling for Diabetes og Hormonsygdomme.

Blodprøve skal afsløre skjulte tilstande

Forskerne ultimative håb er, at projektet kan føre til udviklingen af en simpel blodprøvetest, der på sigt kan give svar på, om en patient er i fare for at udvikle følgesygdomme. For selvom MR-scanninger med professorens ord er både ”smarte og fantastiske”, er de dyre og besværlige at anvende bredt. 

- Vi håber og tror på, at vi kan identificere biomarkører i blodet, som kan give noget af den samme viden som en MR-skanning, så man på sigt kan vurdere patienters risiko via en blodprøve, som patienten endda selv tager derhjemme, fortæller Peter Vestergaard.

Hvis det går som forskerne håber, kan det på sigt betyde, at flere patienter får målrettet behandling, inden sygdommen når at udvikle alvorlige komplikationer.

- Hvis vi kan blive bedre til at opdage risikoen tidligere, kan vi forhåbentlig også hjælpe flere patienter med at undgå de alvorlige komplikationer, der kan følge med diabetes, siger Peter Vestergaard. 

Forskningsprojektet er ét af fire kliniske delstudier i det europæiske IMPACT-MED-projekt, der med et samlet budget på 22,9 mio. Euro omfatter 26 offentlige og private partnere fra 13 lande.
Overordnet tager projektet afsæt i et mål om "keeping the aging population healthy" ved at udvikle nye måder at opdage, overvåge og behandle hjerte-kar- og stofskiftesygdomme tidligere og mere individuelt.