Kan håndbold og foreningsidræt fremme trivsel hos børn med funktionsnedsættelse?

Når verden passer til barnet med funktionsnedsættelse, så kan barnet alverdens ting. Det er tesen i et nyt forskningsprojekt, der undersøger effekten af håndbold og foreningsidræt hos børn med funktionsnedsættelser.

Forskere og børnelæger fra Aalborg Universitetshospital undersøger i et nyt projekt, hvordan foreningsbaseret idræt – som fx håndbold – kan fremme fysisk sundhed, trivsel og livskvalitet hos børn og unge med funktionsnedsættelse, herunder blandt andet ADHD, autisme og udviklingshandicap.

- Når man er et barn med en funktionsnedsættelse, så kan mange ting være svære, og man kan føle sig forkert, fordi verden omkring ikke er tilpasset til én. Med hvad nu, hvis den var? Hvordan ville det så være, spørger læge og seniorforsker ved Børne- og Ungeafdelingen på Aalborg Universitetshospital Ninna Brix.

Spørgsmålet vil hun og ph.d.-studerende Michelle Østergaard sammen med kollegaer fra Børne- og Ungeafdelingen afdække i et nyt forskningsprojekt. Deres tese er nemlig, at børn med funktionsnedsættelse kan trives og udvikle sig bedre, når de får adgang til de rette ressourcer og en verden, der er tilpasset deres behov.

 


Læge og ph.d.-studerende Michelle Østergaard ved "HåndboldTjek"-arrangementet tidligere i april.

Seriøse resultater gennem leg

Projektet, der udføres i samarbejde med LykkeLiga - et nationalt håndboldfællesskab for børn med funktionsnedsættelse og deres familier - skal dokumentere effekten af sport og et inkluderede fællesskab på denne målgruppe. 

For en måneds tid siden samlede de børn med funktionsnedsættelse til et stort arrangement på BGI Akademiet i Hornsyld. Her skulle de spille håndbold og have det sjovt, mens forskerne målte deres fysiske sundhed, og lod børnene besvare spørgeskemaer og interviewede dem om deres om deres livskvalitet, psykiske trivsel og motivation for at deltage i sport.

-  Vores formål med projektet er at undersøge, hvad foreningsidræt som håndbold kan gøre for børn med funktionsnedsættelser. Vi ved, at børn med udviklingshandicap ofte er mindre aktive og har dårligere sundhed og trivsel end deres jævnaldrende, siger Ninna Brix.

Ved ”Håndboldtjek”-arrangementet deltog 130 børn og mere end 70 frivillige. En noget anderledes tilgang til forskning end den forskning, der typisk foregår på et universitetshospital, hvor studierne ofte bygger på, hvad der kan udledes af patientjournaler, petriskåle og p-værdier. 

Men når dataindsamlingen sker i en legende, tryg og velkendt kontekst, hvor børnene har det sjovt og føler sig som en del af et fællesskab, så bliver svarene mere ærlige og nærværende, mener Ninna Brix:

- Det var helt fantastisk at opleve, hvor motiverede og engagerede børnene var – de deltog med åbent sind, svarede grundigt på spørgeskemaerne og lod sig interviewe med stor entusiasme. Vi kunne aldrig have fået så rige og umiddelbare data, hvis vi havde mødt dem i en traditionel klinisk ramme. 

 


130 børn fra LykkeLiga deltog i HåndboldTjek-arrangementet, der blev afholdt i starten af april.

Forskningen fortsætter

Forskerne er dog langt fra færdige med at indsamle data. Den 6. september afholdes der et lignende ”HåndboldTjek”-arrangement, hvor de 130 børn fra LykkeLiga deltager igen for at se udviklingen over tid. Ved dette arrangement inviteres desuden en gruppe børn med funktionsnedsættelse, som ikke er med i LykkeLiga, til at deltage.

- Vi glæder os allerede. Vi håber, at vi med projektet kan skabe viden og afsæt for en mere inkluderende og støttende samfundskultur, og at vi kan vise, at når børn med funktionsnedsættelser får lov til at være en del af et inkluderende idrætsfællesskab, kan det gøre en stor forskel for deres sundhed, trivsel og sociale udvikling, siger Ninna Brix.


Læge ved Børne- og Ungeafdelingen, Aalborg Universitetshospital, professor Søren Hagstrøm.