Kalder alle eksperter!

Er du og dine kollegaer repræsenteret på hospitalets ekspertliste? Hvis ikke, så kom med på listen, og få mulighed for at formidle jeres fagviden i pressen.

Ekspertliste

På Aalborg Universitetshospital ved vi rigtig meget om sundhed og sygdomme, og vores viden er efterspurgt. Vi vil derfor gerne give medier, der har brug for et fagligt perspektiv på et givent emne, mulighed for nemt og hurtigt at finde frem til relevante personer blandt vores personale. 

Derfor har vi på hjemmesiden en oversigt over fageksperter med deres kontaktoplysninger. Listen benyttes flittigt af både medier og Region Nordjyllands pressevagt, når de har brug for at finde en person med specifik fagviden. Dermed kan vi medvirke til, at vi som universitetshospital er synlig i mediebilledet.

https://aalborguh.rn.dk/Genveje/Om-Aalborg-Universitetshospital/Find-en-ekspert.aspx

Skal du med på listen? Eller står du der allerede?

Ekspertlisten er blevet til med input fra medarbejderne fra de enkelte specialer - men for at vi kan være sikre på, at den stadig er aktuel, har vi brug for hjælp. Derfor håber vi, at du vil tage et kig på listen og se, om dit fagområde er repræsenteret - og om oplysningerne stadig er gældende.

Repræsenterer du et område, som du synes mangler på listen - eller er oplysningerne omkring dit område forældede, så send en mail til kommunikationskonsulent Peter Friis Jeppesen på pfj@rn.dk.

På forhånd tak for din hjælp!

Gå til ekspertliste

Opdateret