Forskere vil udvikle blodprøvetest til patienter med kræft i bugspytkirtlen

Kræft i bugspytkirtlen forventes inden for de næste 10 år at blive den næsthyppigste kræftrelaterede dødsårsag. Behandling med kemoterapi er ofte den eneste mulighed, men én af de største udfordringer er, at det i dag ikke er muligt at forudsige, hvilken kemoterapi der er den mest effektive, eller hvem der vil få gavn af behandling - og hvem der ikke vil. Desuden er det en stor udfordring at monitorere effekten hos patienter i behandling.

I projektet vil forskergruppen undersøge, om ændringer i blodets proteinsammensætning kan bruges som biomarkører for behandlingseffekt.

- Kræft fører til ændringer i proteinsammensætningen i blodet, som kan måles og anvendes diagnostisk. Nye studier tyder på, at omfattende proteinanalyser kan anvendes til valg af behandling og monitorering af kemoterapi ved fx kræft i bugspytkirtlen, men analyserne er enten meget dyre og tidskrævende eller omfatter et begrænset antal proteiner, fortæller Morten Ladekarl.

Forskerne vil derfor afprøve en ny teknologi udviklet på Aarhus Universitet, som gør det muligt at screene biologiske materialer for forekomst af proteiner på en hurtig, effektiv og relativt billig måde.

- Teknologien består i, at det biologiske materiale blandes med milliarder af såkaldte aptamerer, der er små syntetiske molekyler, som binder sig specifikt til proteiner. Herved kan proteinindholdet karakteriseres ved helt rutinemæssig sekventering, siger Morten Ladekarl.

Forskerne håber, at metoden kan anvendes til at udvikle klinisk anvendelige blodprøvetests, såkaldte ”aptatests”, som kan hjælpe læger med både at vælge den mest effektive kemoterapi og følge patienternes respons på behandlingen. De håber, at metoden på sigt vil kunne bidrage til mere målrettet behandling, færre unødvendige bivirkninger og bedre livskvalitet for patienter med kræft i bugspytkirtlen.

Projektet har deltagelse af ph.d.-studerende og læge Sofie Lunden Jensen og afdelingslæge, ph.d., Louise Skau Rasmussen ved Afdeling for Kræftbehandling, samt lektor, cand. scient., ph.d., Anne K. Nøhr, Center for Clinical Data Science (CLINDA) ved Aalborg Universitet, og udføres i samarbejde med forskere på Kjelms Laboratorium ved Aarhus Universitet, Herlev og Gentofte Hospital, Odense Universitetshospital og Sygehus Lillebælt Vejle. 

Foruden støtten fra Kræftens Bekæmpelse er projektet også tildelt støtte fra Direktør Jens Aage Sørensen og Hustru Edith Ingeborg Sørensens Fond samt Brogaards Fond.