Bedre diagnostik af bugspytkirtelkræft rykker nærmere

Afdelingslæge ved Mave-Tarmkirurgisk Afdeling, Stine Dam Henriksen har i knap 10 år arbejdet fokuseret på ét mål: Nemlig at udvikle en blodbaseret test, der kan bruges som supplement til de eksisterende diagnostiske redskaber og på sigt forhåbentlig lette både diagnostik og forbedre behandlingen af kræft i bugspytkirtlen. 

I løbet af det seneste år er projektet nået langt, og forskerne står nu med en mere eller mindre færdigudviklet prognostisk test. De har identificeret en biomarkør, som kan give en nuanceret indikation på, om en patient med kræft i bugspytkirtlen kan forvente kort eller lang overlevelse og ligeledes, om der vil være effekt af kemobehandling hos den enkelte patient.

- Kræft i bugspytkirtlen og kronisk betændelse i bugspytkirtlen kan være vanskelig at skelne fra hinanden, så kan man ud fra DNA-fragmenter i en blodprøve spore kræftsygdommen og vurdere patientens fremtidsudsigter, vil det have et stort klinisk potentiale, fortæller Stine Dam Henriksen.

At der er stort potentiale i projektet, bekræftes af flere store fondsbevillinger. Kort før sommerferien fik forskergruppen således sin anden bevilling fra Innovationsfondes InnoExplorer-pulje på knap 1,5 mio. kroner. Bevillingen er kommet i stand med hjælp fra Innovationsklinikken og skal gå til at videreudvikle særligt den diagnostiske test for kræft i bugspytkirtlen:

- Vi er kommet fint i hus med den prognostiske test, men vi mangler stadig noget i forhold til den diagnostiske test. Vi har fået den valideret i forskellige patientgrupper, men vil gerne have den konverteret til droplet digital PCR, så testen bliver mere nuanceret, og man kan differentiere, om en patient er lidt eller meget positiv, forklarer Stine Dam Henriksen og fortsætter:

- Derfor er vi meget glade for, at vi nu har fået midler til at arbejde videre med den del af projektet, og vi er så heldige, at de Afdeling for Molekylær Diagnostik har fået nyt udstyr, som vi forventer vil gøre det muligt, og som kan bringe testen et skridt nærmere en klinisk implementerbar løsning.

Mentor-team og ph.d.-studie

Ud over støtte fra Innovationsfonden har Innovationsklinikken også hjulpet Stine Dam Henriksen og hendes kollegaer med at søge SPARK-puljen, der er et to-årigt program under Københavns Universitet, støttet af Novo Nordisk Fonden. Det har resulteret i en bevilling på 700.000 kroner, og foruden pengene følger tilknytningen af et mentorteam, der består af folk fra både den akademiske verden og fra industrien:

- De skal hjælpe os med at bygge bro mellem den akademiske forskning og industrien. Jeg er meget spændt på, hvad et sådant netværk kan bidrage til, og jeg glæder mig til at præsentere vores projekt for vores mentorer, siger Stine Dam Henriksen.

Pengene skal blandt andet gå til et igangværende ph.d.-projekt, hvor molekylærbiolog Malene Pontoppidan Stoico fra Afdeling for Molekylær Diagnostik skal analysere pankreascancer-væv med henblik på at finde nye markører, som skal styrke kvaliteten af testen yderligere.

- Der er kommet mange nye teknikker til, siden vi for snart 10 år siden begyndte at udvikle vores diagnostiske tests. Det er rigtig fedt, at vi nu har mulighed for at bringe disse teknikker i spil til at finde nye markører. Det er helt sikkert noget, der vil styrke testens potentiale, siger Stine Dam Henriksen.

Det sidste store skridt

Selvom projektet er nået langt, tør Stine Dam Henriksen dog ikke spå om, hvornår en fiks og færdig test er klar til brug:

- Jeg håber stadig på, at vi inden for en overskuelig fremtid kan begynde at bruge den diagnostiske test hos vores patienter, som vi kontrollerer med henblik på arvelig pankreascancer. Inden vi kommer så langt, skal vi dog være helt sikre på, at testen er reel og vi kan regne med resultaterne, så vi ikke kommer til at skabe ubegrundet frygt og bekymringer hos patienterne. At tage det sidste store skridt til klinisk implementering er derfor noget, vi er meget påpasselige med, slutter hun.