Støtte fra Speciallæge Heinrich Kopps Legat

Speciallæge Heinrich Kopps Legat har for 2022 uddelt kr. 300.000 til 6 lægevidenskabelige forskningsprojekter i Aalborg. Der er fra Stinne og Martinus Sørensens Fond endvidere bidraget med kr. 50.000.
 

Speciallæge Heinrich Kopps Legat, som har til formål at støtte lægevidenskabelig forskning i Aalborg, har for 2022 uddelt forskningsstøtte til 6 læger, der hver har modtaget kr. 50.000 i støtte til deres forskningsprojekter. I alt har der været kr. 300.000 til uddeling. Fra Stinne og Martinus Sørensen Fond er der bidraget med kr. 50.000.

Støtten ydes til lægevidenskabelige forskningsprojekter, der udgår fra Aalborg Universitetshospital, Psykiatrien i Aalborg, samt Aalborg Universitetet.

Følgende har modtaget støtte:

  • Farid Gossili, Nuklearmedicinsk afdeling, Aalborg Universitetshospital. Projektet: ”68Ga-PSMA PET/CT vs. 18F-PSMA PET/CT til staging af patienter med nydiagnosticeret højrisiko-prostatacancer, forud for radikal prostatektomi”

  • Line Davidsen, Medicinsk gastroenterologisk afdeling. Aalborg Universitetshospital. Projektet: ”Effekten af kontinuerlig glukosemåling på blodskukkerregulering hos patienter med pankreatogen diabetes”

  • Louise M. Kofod, Gyn-Obst afdeling, Aalborg Universitetshospital. Projektet: ”Forekomsten af vævstypeantistoffer i blodet hos patienter med senabort sammenlignet med kvinder efter en normal fødsel” 

  • Philip Sperling, Anæstesi og intensiv afdeling, Aalborg Universitetshospital. Projektet: ”Pain after video-assisted thoracoscopic surgery”

  • Simone Karlsson Terp, Afdeling for molekylær diagnostik, Aalborg Universitetshospital. Projektet: ”Udvikling af ny metode til tidlig diagnostik af æggestokkræft” 

  • Theis Mariager, Infektionsmedicinsk afdeling, Aalborg Universitetshospital. Projektet: ”Behandling af infektioner i hjernen: måling af lægemidler i hjernen hos grise”