Posterpris
Fredag den 30. september var en stor delegation af pankreasforskere fra Aalborg UH repræsenteret på Second Scandinavian Baltic Pancreas Symposium & Second International OPAC Symposium, der blev afholdt på Hindsgavl Slot i Middelfart.
Her blev det til en 1. plads i konkurrencen om bedste poster/abstract til ph.d.-studerende Mathias Ellgaard Cook fra forskningscenteret Mech-Sense.
Sammen med sin vejleder professor Søren Schou Olesen og biostatistiker Niels Henrik Bruun har han udarbejdet en omfattende analyse, baseret på data fra Landspatientregistret, af forekomsten og udviklingen af betændelse i bugspytkirtlen samt den tilhørende risiko for udviklingen af kræft i bugspytkirtlen hos den samlede voksne danske befolkning over de seneste 20 år.
Med den fornemme pris følger et legat på 3000 kr.
Publiceret af
Kommunikationskonsulent