DNA-spor i blodprøve giver håb om tidligere afsløring af bugspytkirtelkræft

Kræft i bugspytkirtlen er desværre én af de sygdomme, hvor færre end hver tiende patient er i live fem år efter, at diagnosen er blevet stillet. Samtidig forekommer sygdommen stadig oftere, og man forventer, at den om få år vil være den tredjehyppigste årsag til kræftrelaterede dødsfald på verdensplan.

Hvis flere skal overleve, er der brug for bedre redskaber til at opdage kræft i bugspytkirtlen på et tidligere stadie, fastslår læge Stine Dam Henriksen fra Mave-Tarmkirurgisk Afdeling:

- Størstedelen af patienterne har fremskreden sygdom på diagnosetidspunktet, og kun 20 % af patienterne har lokaliseret sygdom. Desværre er det kun patienter med lokaliseret sygdom, der kan tilbydes behandling med helbredende sigte, forklarer hun.

Lige nu arbejder hun på en blodbaseret diagnostisk test (blodprøve), som skal bruges som et supplement til de eksisterende diagnostiske redskaber og dermed på sigt forhåbentlig kunne lette diagnostikken af kræft i bugspytkirtlen. Det gør hun sammen med kollegaer fra Mave-Tarmkirurgisk Afdeling og Afdeling for Molekylær Diagnostik.

- Kort fortalt er vores mål at finde en biomarkør, så man ud fra en simpel blodprøve kan spore kræftsygdommen, fortæller ph.d.-studerende ved Mave-tarmkirurgisk Afdeling, Benjamin Emil Stubbe.

Metoden, som forskerne bruger, tager udgangspunkt i analyse af små DNA-fragmenter, som udskilles til blodet fra en kræftknude. Ved at analysere disse, kan man med stor sikkerhed skelne patienter med kræft i bugspytkirtlen fra patienter med godartet sygdom i bugspytkirtlen.

- Vores tilgang er at kigge efter bestemte ændringer i DNA'et, som kan spores i en blodprøve. Konceptet er udviklet, og vi er nu i gang med yderligere kvalitetssikring af testen og optimering af analysemetoden, forklarer Stine Dam Henriksen.

Særligt vigtigt for risikopatienter

Ifølge Stine Dam Henriksen kan metoden få stor betydning for patientgrupper, som man ved er i moderat til stor risiko for at udvikle kræft i bugspytkirtlen - fx patienter med kronisk bugspytkirtelbetændelse:

- Kræft i bugspytkirtlen og kronisk betændelse i bugspytkirtlen kan være vanskelig at skelne fra hinanden, da symptomer og de forandringer, der ses på billeddiagnostik, kan være meget lig hinanden. Det er en kendt klinisk udfordring, da patienter med kronisk betændelse i bugspytkirtlen samtidig har en moderat øget risiko for på sigt at udvikle kræft i bugspytkirtlen, fortæller Stine Dam Henriksen.

Andre patienter i risiko er patienter henvist i kræftpakkeforløb på mistanke om øvre mave-tarm-kræft, patienter med diabetes og personer med arvelig disposition for kræft i bugspytkirtlen.

Lidt besværligt – men nødvendigt

For at den test, som forskerne har opfundet, kan komme patienterne til gavn, har Idéklinikken hjulpet med at søge patent og skabe kontakt til potentielle virksomheder, som kan se en mulig økonomisk gevinst. De har også hjulpet med at lande en millionbevilling fra Innovationsfonden til udvikling at testens kommercielle potentiale.

- Fra en klinikers eller en forskers synspunkt var det jo ikke lige kommercialisering, der var vores udgangspunkt. Vi synes bare, det var spændende at lave forskning på området, og tænk hvis man kunne bidrage til en ny diagnostisk metode, siger Stine Dam Henriksen og tilføjer:

-  Vi syntes i starten, at samarbejdet med Idéklinikken var tidskrævende og lidt besværligt. Når noget skal patenteres, sættet der begrænsninger for, hvornår forskningsresultaterne må offentliggøres og for, hvornår artikler må publiceres, fortæller hun.

Hun og Benjamin Emil Stubbe erkender dog også, at samarbejdet med Idéklinikken har været givende og en forudsætning for, at deres forskning kan komme fra laboratoriet og ud og i klinikken til gavn for patienterne.

- Hvis en virksomhed skal bruge tid og penge på at udvikle og markedsføre en test, skal der være en økonomisk gevinst for dem. Og derfor er det nødvendigt, at metoden er patenteret og beskyttet mod kopiering. Her er vi rigtig glade for samarbejdet med Idéklinikken, der står for at arrangere møder med potentielle virksomheder og sikre, at vores og regionens interesser varetages bedst muligt, siger Benjamin Emil Stubbe og fortsætter:

- Det er meget trygt at kunne overlade kommunikationen med mulige kommercielle samarbejdspartnere til Idéklinikken. Det er en kompliceret verden, som vi som forskere ville have vanskeligt ved at gebærde os i på egen hånd.

Stadig et stykke vej

Selvom de foreløbige studier viser, at metoden har stort potentiale, og der er god interesse fra flere virksomheder, så er der stadig et godt stykke vej, inden den er klar til at komme på markedet.

- Der skal laves yderligere valideringsstudier, men vi håber, at vi snart så småt kan tage analysen i brug her på Aalborg Universitetshospital, for eksempel ved at analysere blodprøver fra patienter, som har arvelig disposition for kræft i bugspytkirtlen, eller hos patienter som henvises i kræftpakkeforløb, siger Stine Dam Henriksen.