Forskningsprojekt skal undersøge grønlandske hjerter

Nyt studie fra Aalborg Universitetshospital og Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet skal kortlægge udbredelsen af hjerterytmeforstyrrelser i Grønland.

Et nyt forskningsprojekt i Nuuk har til formål at undersøge hjerterytmen hos den grønlandske befolkning. Bag undersøgelsen står ph.d.-studerende Nadja Albertsen.

- Hvis man har en hjerterytmeforstyrrelse er det oftest fuldstændig fredeligt, men der er også enkelte rytmeforstyrrelser, som gør, at der dannes blodpropper, som bliver pumpet med blodet op i hjernen, hvor de kan gøre stor skade, siger Nadja Albertsen.

Der er meget begrænset viden om hjerterytmeforstyrrelser blandt den grønlandske befolkning, og noget kunne indikere, at der kunne være opsigtsvækkende resultater på vej, mener professor og overlæge ved Geriatrisk Afdeling samt vejleder på ph.d.-projektet, Stig Andersen:

- Vores pilotprojekt viste ekstremt få tilfælde af vedvarende forkammerflimren (atrieflimren) blandt folk i Grønland. Det var vi simpelthen nødt til at undersøge nærmere. Måske er der en hund begravet et sted, og det skal vi bare finde ud af! For hvis det er rigtigt, at der er så få tilfælde, er kan vi måske udlede læring om, hvordan vi kan forebygge hjerterytmeforstyrrelser, ikke bare i Grønland men i resten af verden, siger han.

Øger risikoen for andre sygdomme

Hjerterytmeforstyrrelser bliver hyppigere med alderen, og gennemsnitsalderen i den grønlandske befolkning er stigende.

- Hjerterytmeforstyrrelser optræder hyppigere, når man bliver ældre. Vi ved også, at livsstilssygdomme som diabetes og forhøjet blodtryk, som også er stigende blandt den grønlandske befolkning, kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser, så teoretisk set bør vi se flere hjerterytmeforstyrrelser, siger Nadja Albertsen.

Blandt de alvorlige konsekvenser af hjerterytmeforstyrrelser er foruden risikoen for blodpropper også øget risiko for demens.