Ph.d.-forsvar ved Signe Heuckendorff

Fredag den 21. januar forsvarer læge ved Børne- og Ungeafdelingen, Signe Heuckendorff sin ph.d.-afhandling om sammenhængen mellem forældrenes mentale helbredsproblemer og helbredsudfald i tidlig barndom.

Signe HeuckendorffMentale helbredsproblemer er hyppige og prævalensen ser ud til at være stigende. Børn af forældre med mentale helbredsproblemer er talrige, og disse børn har en højere risiko for en lang række negative helbredsudfald sammenlignet med børn af forældre uden mentale helbredsproblemer.

Formålet med dette ph.d.-projekt var at undersøge sammenhængen mellem forældrenes mentale helbredsproblemer og helbredsudfald i tidlig barndom ved at sammenligne børn af forældre med mentale helbredsproblemer med børn af forældre uden mentale helbredsproblemer vedrørende: I) risiko for negative perinatale udfald, II) brug af sundhedsydelser i løbet af det første leveår, III) risiko for astma i førskolealderen, og IV) risiko for funktionel mavetarmlidelse. Fire landsdækkende, registerbaserede studier blev udført inkluderende alle børn i Danmark født fra 2000-2016.

Studie I viste, at børn af mødre med mentale helbredsproblemer havde højere risiko for en række negative perinatale helbredsudfald. Studie II fandt flere kontakter til sundhedsvæsenet hos børn af forældre med mentale helbredsproblemer. Studie III fandt højere risiko for astma hos børn af forældre med mentale helbredsproblemer; yderligere at børn af mødre med kombinationen af mentale helbredsproblemer og dårligt stillet socioøkonomisk position havde en ekstrahøj risiko for astma. Studie IV viste, at børn af forældre med mentale helbredsproblemer havde højere risiko for funktionel mavetarmlidelse sammenlignet med børn af forældre uden mentale helbredsproblemer. Deltagelse i forebyggende børneundersøgelser i almen praksis sammenlignet med ikke-deltagelse var associeret med en højere risiko for funktionel mavetarmlidelse, både i den overordnede population samt i strata af forældrenes mentale helbredsproblemer.

Alle fire studier fandt, at associationen var evident for både lettere, moderate og svære mentale helbredsproblemer og stærkest, hvis mor havde mentale helbredsproblemer.

Konkluderende fremhæver fundene i denne afhandling vigtigheden af at fokusere på forældrenes generelle mentale helbred inklusive tilstande udelukkende behandlet i primærsektoren. 

Tid og sted

Ph.d.-forsvaret afholdes fredag den 21. januar kl. 13.00 online via Zoom: https://aaudk.zoom.us/j/65453235302.

Vejledere og bedømmelsesudvalg

Vejledere

  • Professor Kirsten Fonager, MD, PhD
    Department of Social Medicine, Aalborg University Hospital, Department of Clinical Medicine, Aalborg University
  • Associate Professor Charlotte Overgaard, MSc Health, PhD
    Department of Health Science and Technology, Aalborg University
  • Professor Søren Paaske Johnsen, MD, PhD
    Danish Center for Clinical Health Services Research (DACS), Department of Clinical Medicine, Aalborg University and Aalborg University Hospital

Bedømmelsesudvalg

  • Professor David Taylor-Robinson, MD, PhD
    Public Health and Policy, University of Liverpool, UK
  • Associate Professor Bodil Hammer Bech, MD, PhD
    Department of Public Health, Aarhus University
  • Clinical Associate Professor Mette Line Donneborg Roed, MD, PhD (chair)
    Department of Clinical Science, Aalborg University

 

Opdateret