Væskebehandling gennem maveskindet har fordele

Ældre, der har brug for supplerende væskebehandling på hospitalet eller af hjemmeplejen, får i dag lagt en kanyle ind i håndryggen. Men en metode, hvor væsken gives gennem maveskindet giver færre komplikationer, lettere at anlægge og har en tendens til at være mindre generende for patienterne at anlægge. Det viser forskning fra Aalborg Universitetshospital.

Læge Mathias Brix Danielsen har i et ph.d.-studie fra Aalborg Universitetshospital undersøgt, om det er lige så sikkert, og om det er hurtigere at anlægge en nål gennem fedtvævet i maven, som via den traditionelle metode med et drop via håndryggen. Og svaret på begge dele er et klart ja, viser studiet.

- Absolut. Der lige så sikkert, og patienterne har en tendens til at opleve mindre smerte ved anlæggelse, og der er heller ingen ubehag, når væsken indgives, fortæller Mathias Brix Danielsen.

Årsagen til, at han har undersøgt den alternative metode til væskeindgivelse er, at et drop gennem håndryggen ikke altid fungerer optimalt hos ældre patienter.

- Et problem er, at venerne bliver dårligere med alderen. Det betyder, at det bliver sværere at lægge væskedrop, og de skal skiftes hyppigere. Det betyder meget i hjemmeplejen og på plejehjemmene, og et drop via maveskindet kræver ikke de samme specialkompetencer at anlægge, forklarer forskeren.

Metoden via maveskindet er især velegnet til ældre patienter, der er let dehydrerede og kun har brug for en mindre mængde supplerende væske.

- Når man bliver ældre, nedsættes tørstfølelsen. Det betyder, at ældre oftere har brug for en lille smule væske, hvor de skal suppleres med en liter eller to i løbet af et døgn. Men kommer man ind på hospitalet og er svært dehydreret, skal det fortsat foregå gennem venesystemet, da man her kan give større mængder væske på relativt kort tid, fortæller Mathias Brix Danielsen.

Skaber minde forvirring

I forskningsprojektet kunne Mathias Brix Danielsen se, at der også var noget, der tydede på, at patienterne, som fik væske via maveskindet, blev mindre forvirrede og havde mindre tendens til at rykke nålen ud.

- Årsagen hertil kender vi faktisk ikke, men det vil vi nu arbejde på at afdække nærmere. En klar fordel er imidlertid, at der ikke er samme risiko for, at det bløder, hvis nålen bliver hevet ud, hvilket både kan spare patienterne for frustrationer og plejepersonalet for en del rengøring, fortæller han.

Mathias Brix Danielsen vurderer, at det især er ved ældre, der er i kontakt med hjemmeplejen eller som bor på plejehjem, at metoden vil kunne bringes i anvendelse. Derfor er han nu i dialog med praktiserende læger, der er tilknyttet plejehjem i Region Nordjylland, for at fortælle om den nye metode.

- Det er lægerne, der skal ordinere metoden, og det kræver et oplysningsarbejde. Vi skal også have afdækket, hvilke praktiske udfordringer og problemer der kan være. Men nu har vi i hvert fald et grundigt videnskabeligt afsæt for at kunne sige, at metoden er sikker og effektiv, fortæller Mathias Brix Danielsen.

Studiets resultater er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Age and Ageing og blev for få uger siden præsenteret ved den europæiske geriatri-kongres i Grækenland, hvor det blev vel modtaget.

- Det er allerede en metode, vi har åbnet op for på Aalborg UH, hvor det giver mening. Men vores håb er, at den nye viden også kan være med til at skubbe til praksis andre steder – både inden for og uden for landets grænser, slutter Mathias Brix Danielsen.