Ph.d.-forsvar ved Helle Nystrup Lund

For gruppen af patienter med unipolar depression er dårlig søvnkvalitet et ofte forekommende symptom, der forværrer tilstanden og forlænger sygdomsforløbet. Kliniske retningslinjer anbefaler ikke længere farmakologisk behandling af søvnforstyrrelser idet medicin kan være vanedannende og forbundet med bivirkninger. Kognitiv terapi anbefales som ikke-medicinsk behandling af søvnbesvær, men der er behov for at afsøge alternativer, da kognitive terapiforløb i depressionsbehandlingen kun omhandler søvn i begrænset omfang og ikke alle patienter ønsker denne terapi. Musik intervention kan tilbydes som supplement til den eksisterende behandling og der kræves ikke fremmøde idet musiklytning foregår i hjemmet. Denne behandlingsform kan potentielt tiltale en gruppe patienter som efterspørger alternativer til konventionelle behandlingsmetoder og hvor fremmødestabilitet ikke er en forudsætning for udbytte.  

En række undersøgelser peger på at musik ved sengetid virker beroligende og kan forbedre søvnkvaliteten for en række målgrupper, men studierne er små og det vides ikke om musiklytning kan forbedre søvnen når søvnproblemerne er forbundet med depression.  

Afhandlingen anvendte et mixed methods design og omfattede fire studier. 

Studie I (Sound and music interventions in psychiatry at Aalborg University Hospital) var en oversigtsartikel der præsenterede baggrund for musikintervention i psykiatrien på Aalborg Universitetshospital, herunder pilotprojekter, litteratur på området, teori og metode. Desuden beskrev vi udviklingen af Musikstjernen (app), samt spillelister og logfunktion til dataindsamling omhandlende musikbrug. 

Studie II (Music to improve sleep quality in adults with depression-related insomnia: study protocol for a randomized controlled trial) beskrev protokollen for et RCT-studie. Vi ville udføre et RCT med to forsøgsgrupper; en eksperimentalgruppe der lyttede til musik ved sengetid i minimum 30 minutter i 4 uger og en venteliste-kontrolgruppe, som fik standard behandling og tilbud om musiklytning efter forsøget. Målgruppen var voksne patienter mellem 18 og 65 år i ambulant behandling for depression og søvnproblemer. Vi undersøgte deltagernes søvn, depression og livskvalitet med spørgeskemaer og accelerometer. Artiklen gjorde rede for forsøgsprocedurer og målemetoder, så forsøget kan gentages.   

Studie III (Music to improve sleep quality in adults with depression-related insomnia: randomized controlled trial) afrapporterede resultater fra det randomiserede kontrollerede forsøg som beskrevet i studie 2.  

Studie IV (Music, sleep and depression: An interview study) undersøgte fire forsøgsdeltageres erfaringer med musik til natten. Patienterne deltog i et interview med en ekstern forsker. Indholdet fra interviewene blev analyseret og grupperet i seks temaer som beskrev musikkens effekt; søvn/afslapning, afledning, humør, vaner, præferencer og teknologi. 

I alt 112 patienter deltog i RCT studiet hvoraf 102 gennemførte. Resultaterne viste at musiklytning i fire uger forbedrede søvnkvalitet og livskvalitet sammenlignet med en kontrolgruppe, mens musik ikke ændrede depressionssymptomerne. Resultaterne viste en moderat forbedring af søvnkvalitet og livskvalitet fra selvrapporterede spørgeskemaer mens accelerometer målinger ikke bidrog med valide resultater til undersøgelsen. Logfil analyser fra Musikstjerne-appen viste at de fleste deltagere havde lyttet til musik, men overvejende på andre tidspunkter end sengetiden som de havde angivet i spørgeskemaerne. Analyser af søvnvarighed viste at deltagerne der havde lyttet til musik, forlængede nattesøvnen med 18 minutter. Sammenholdt med et meget lavt frafald, deltagertilfredshed og fravær af bivirkninger, indikerede resultaterne at musik intervention kan supplere den aktuelle behandling til forbedring af søvn for voksne med depressions-relaterede søvnproblemer.

Interviewstudiet viste, at tre af fire interviewdeltagere oplevede at musikintervention havde en positiv effekt på søvn og livskvalitet. Deltagerne beskrev musikkens beroligende virkning fysisk og mentalt, afledende funktion og musik støttede god søvnhygiejne for to deltagere. En deltager havde ikke udbytte af musiklytning og oplevede at musiklytning gav frustration og nedsat humør. Hun lyttede almindeligvis til lydbøger ved sengetid med positiv effekt. Interviewene pegede på et sammenspil af faktorer og psykologiske mekanismer som fandt sted ved musiklytning. Resultaterne bidrog til forklaring af musikkens sammensatte og til dels subjektivt betingede effekter.

Studierne bidrager til evidensgrundlaget for brug af musik som ikke-medicinsk selvhjælps-intervention til forbedring af søvn i depressionsbehandlingen, samt til forståelsen af faktorer og mekanismer der forklarer musikkens virkning. 

Tid og sted

Ph.d.-forsvaret finder sted torsdag den 16. september 2021 kl. 13.00 i Auditorium A, Forskningens Hus, Sdr. Skovvej 15. Alle interesserede er velkomne. Det er også muligt at følge forsvaret online via dette link: https://aaudk.zoom.us/j/62922409640

Vejledere og bedømmelsesudvalg

Vejledere

• Executive Director, Ph.D. MPA, Prof. Jan Mainz
  Psychiatry, Region North Denmark and Danish Center for Clinical Health Services Research, Aalborg Univer-sity
• Assoc. Prof. Emeritus Inge Nygaard Pedersen
  Dept. of Communication and Psychology, Aalborg University, Denmark
• Prof. Søren Paaske Johnsen
  Dept. of Clinical Medicine, Aalborg University and Danish Center for Clinical Health Services Research, Aalborg University

Bedømmelsesudvalg

• Assoc. Prof. Christina Mohr Jensen (chair)
  Dept. of Communication and Psychology, Aalborg University, Denmark
• Prof. Emeritus Eckhard Weymann,
  Inst. Of Music Therapy, Hamburg University of Music and Theatre, Germany
• Assoc. Prof. Suvi Saarikallio
  Dept. of Music, Art and Culture Studies, University of Jyväskulä, Fin-land