Hvilken betydning har det at ændre sine kostvaner for risikoen for hjerte-karsygdom?

Der findes mange undersøgelser af enkeltstående kostemners betydning for risikoen for hjerte-karsygdom. Men da vi hverken udelukkende spiser bacon eller bulgur, må de samlede helbredseffekter af kosten på hjerte-karsygdom forventes at afhænge af summen af fødeemner og disses samspil.

Det mener læge ved Kardiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital Christian Bork. I et nyt forskningsprojekt vil han undersøge, om der er sammenhæng mellem et kostmønster af henholdsvis traditionel ”middelhavskost” og traditionel nordisk kost og risikoen for at udvikle åreforkalkningsbetinget hjerte-karsygdom.

- Vi vil se, om risikoen for at udvikle hjerte-karsygdom ændrer sig, hvis man over en 5-årig periode ændrer sine kostmønstre, forklarer han.

Ifølge Christian Bork er kostregistreringer behæftet med nogen usikkerhed, da folk fx ikke altid registrer alt hvad de spiser. Derfor vil undersøgelsen blive supplereret med prøver, der kan fortælle om indholdet af flerumættede omega-3 og omega-6 fedtsyrer samt fedtsyremønstre i fedtvævet.

- I undersøgelsen fik samtlige deltagere taget en fedtvævsbiopsi fra balden, hvilket er en markør for langtidseksponeringen for især flerumættede fedtsyrer og de bagvedliggende kostmønstre. Ved at sammenholde med de unikke danske registre for hjerte-karsygdom vil vi kunne se, hvordan det er gået patienterne, fortæller Christian Bork.

Projektet tager udgangspunkt i data fra befolkningsundersøgelsen ”Kost, kræft og helbred”, hvor mere end 57.000 midaldrende danskere i perioden 1993-97 og 5 år senere gav detaljerede oplysninger om deres kost og livsstil. Denne store befolkningsundersøgelse har dannet grundlag for utallige væsentlige videnskabelige studier.

Projektet ventes afsluttet i 2024.