Mette Holst ny professor i anvendt ernæring

Mette Holst er uddannet sygeplejerske og har en master i klinisk sygepleje fra 2007 samt ph.d. i ernæring fra Aalborg Universitet i 2010.

Hendes forskning er primært koncentreret omkring sygdomsrelateret underernæring, og hun har et tæt forskningssamarbejde med hospitalsafdelinger, primærsektoren og kommunerne.

- Over årene har jeg arbejdet mere og mere hen mod anvendt forskning. Jeg arbejder primært med sygdomsrelateret underernæring, men ofte også med funktionstab, da de to ting hænger uløseligt sammen. Det, jeg interesserer mig mest for, er den praksisnære forskning, som er tæt på patienterne og de fagprofessionelle, siger Mette Holst.

De seneste år har hun undersøgt forekomsten af uplanlagt vægttab hos patienter i ambulatorier og i almen praksis.

- Vi har ikke tidligere kigget på de områder, og der er faktisk brug for en stor indsats både i almen praksis og i ambulatorierne. Så det nye fokus er nu at gå mere specifikt til værks, så vi kan arbejde mod en mere individualiseret og specifik ernæringsindsats. Og der ved vi jo, at noget ligger hos patienten og noget ligger hos de fagprofessionelle, så der er forskningsfokus på begge sider, siger Mette Holst.

Alsidig forsker i ernæring og praksis

Mette Holsts seneste forskning spænder fra, hvordan sundhedsprofessionelle kan sikre, at børn med spastisk lammelse (cerebral parese) undgår underernæring til metoder til at identificere muskeltab.

Hun har bl.a. i tæt samarbejde med en gruppe medicinstuderende undersøgt, hvordan tygge- og synkebesvær kan identificeres, så patienter med det problem hurtigt kan hjælpes. Tygge-synkebesvær kan give fejlsynkning, så man kan få lungebetændelse, risiko for kvælning og adskillige genindlæggelser og også død.

Den praksisnære forskning kommer patienterne til gavn.

- Når vi screener patienterne på Akut Modtageafsnit, har vi mulighed for at undgå, at patienterne fejlsynker. Det er personalet med til at afhjælpe, hvis de har fokus på det. Patienter, der har tidlige symptomer på fejlsynkning, kan man være ekstra omhyggelige med ved fx at få sat dem rigtigt op i sengen, når de skal spise, og få henvist dem hurtigt til ergoterapeut og specialkost, siger Mette Holst.

Sygeplejersker og læger har ikke tidligere haft fokus på den del af praksis for andre end patienter med en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen. Der har man altid tænkt over det, men ikke hos andre patienter, som bare har svage muskler, måske som følge af alder eller lang tids sygdom.

Fælles sprog om ernæring kan løse problemer

Helt aktuelt har Mette Holst en fondsansøgning ude for at skaffe midler til et implementeringsstudie, hvor det handler om at få skabt et fælles sprog og en fælles forståelse af, om det enkelte barn med spastisk lammelse er i god eller ikke god ernæringstilstand.

- Der er stor forskel på, hvad de gør i forskellige afdelinger og institutioner, så det, vi gerne vil, er at lave en intervention med en nøjagtig og konsekvent måling af ernæringstilstanden hos børnene og på den baggrund få lavet en relevant indsats for det enkelte barn.

- Når man kommer ud i institutionerne og siger, at man har noget på hjerte, og man taler deres sprog, så oplever jeg, at de fagprofessionelle gerne vil bidrage, siger Mette Holst og fortsætter:

- Det er meget vigtigt, at jeg som forskningsleder selv er med og forstår, hvad det er vi forsker i. Det er mig, der har kontakten til praksis i projekterne, og det dur bare ikke, hvis jeg alene sidder ved skrivebordet og ikke rigtig kender projekterne og det miljø, de foregår i. Allerbedst er det, når de fagprofessionelle og patienterne er involveret i designet af projekterne. På den måde kommer den nye viden til at give mening for dem, der skal arbejde med resultaterne i fremtiden.

Mette Holst har publiceret over 60 peer-reviewed publikationer med en stigende publikationsrate som første- og sidsteforfatter.

Foto: Line Bloch Klostergaard, Kommunikation