Tiltrædelsesforelæsning ved Anne Estrup Olesen
Farmaceut, ph.d. Anne Estrup Olesen er 1. januar 2020 tiltrådt som professor i farmakologi ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet og Klinisk Farmakologisk Enhed, Aalborg Universitetshospital.
Visionen for Anne Estrup Olesens fremtidige forskning er at forbedre kvaliteten i medicinsk behandling og øge sikkerheden for patienterne i Region Nordjylland samt påvirke nationale og internationale miljøer i samme retning.
Hun samarbejder med flere forskellige afdelinger på Aalborg Universitetshospital og primærsektoren omkring forskningsprojekter inden for tre hovedområder:
- Rette dosis til rette patient
- Rette medicin til rette patient
- Forebyggelse af utilsigtede hændelser.
Anne Estrup Olesens forskning har altid været centreret omkring rationel anvendelse af lægemidler. Dvs. den lægemiddelbehandling, der giver:
- Størst virkning,
- med de mindst alvorlige og det færreste antal bivirkninger,
- til lavest mulige behandlingspris
- og samtidigt er sikkert for patienten.
Forelæsningen giver eksempler fra tidligere og igangværende forskning med henblik på at belyse, hvordan vi kan undersøge om en given farmakologisk behandling er rationel. Hvilken betydning har det valgte lægemiddeldesign, effekt og bivirkningsprofil? Den aktuelle patients tilstand og fysiologi? Samt selve administrationen af lægemidlet?
Læs mere om Anne Estrup og hendes forskning i denne nyhed
Tid og sted
- Mandag den 14. september kl. 14.00
- Auditoriet, Medicinerhuset
Mølleparkvej 4, 9000 Aalborg
Publiceret af
Maria-Lundtoft-Svendsen
Kommunikationskonsulent