Kom til foredrag med australsk professor professor i biokemi og molekylærbiologi

Den 2. juli besøger professor Ed Nice Aalborg UH. Han vil holde foredrag om anvendelsen af proteomics analyse af fæces til at påvise og følge udviklingen af sygdomme i mave-tarm-kanalen.

Edouard (Ed) Nice holder foredrag med titlen: "Feacal Proteomics: getting to the bottom of GI tract pathologies”.

Om foredraget

Undersøgelse af proteinindholdet i fæces (proteomics analyse) er en ideel metode til at undersøge for sygdomme i mave-tarm-kanalen. Under passagen gennem mave-tarm-kanalen opsamles, foruden tarmens mikrobiote, proteiner der stammer fra tarmvæggen via lækager, sekretioner, og eksfoliering af epithelet. Potentielle biomarkører vil derfor ofte være til stede ved relativt forhøjede niveauer i fæces sammenlignet med serum, hvilket gør det muligt at opdage proteiner med lav forekomst såsom Carcinoembryonalt antigen (CEA). Fæces udgør således et interessant alternativ til anvendelsen af blodprøver til at finde og validere specifikke biomarkører, der kan benyttes til at opdage, monitorere og overvåge tarmsygdomme.  Indsamlingen af prøvemateriale er non-invasiv, kræver ingen ubehagelige forberedelser og kan foretages i hjemmet ved hjælp af et simpelt prøvesæt.

Der vil blive præsenteret protokoller for påvisning og validering af potentielle biomarkører for tyktarmskræft (CRC) og andre sygdomme i mave-tarm-kanalen, der illustrerer potentialet for kvantitativ måling af fækale antigener med lav forekomst som fx CEA. En målrettet MRM-tilgang til at opspore kendte sygdomsrelaterede proteiner bliver også præsenteret. Potentialet for fækal proteomanalyse i forbindelse med fækal-transplantation – der viser stort potentiale til behandling af fx Clostridium difficile infektion – vil ligeledes blive diskuteret.

Tid og sted

Den 2. juli, kl. 14.00
Auditoriet, Forskningens Hus

Om professor Edouard Collins Nice

Professor and Head, Clinical Biomarker Discovery and Validation, Monash University
Scientific Advisor, Monash Antibody Technologies Facility (MATF)
Adjunct Professor, Macquarie University
Visiting Professor, Sichuan University and West China Hospital

Læs mere om Ed Nice her: https://research.monash.edu/en/persons/edouard-nice