Søg regionernes Udviklings- og forskningspulje
Danske Regioner og Sundhedskartellet har i forbindelse med OK 18 nedsat en Udviklings- og forskningspulje til fremme af faglig og professionsrettet udvikling til gavn for patienterne. Puljen støtter klinisk udvikling og forskning, som har fokus på den konkrete, praksisnære effekt. Udviklings- og Forskningspuljen støtter projekter inden for temaerne:
- Forskning og vidensudvikling i forhold til personer med multisygdom og sygdommens kliniske udtryk, behandlings- og rehabiliteringsmuligheder, og hvordan man foretager en effektiv organisering af indsatsen
- Betydningen af relationer og relationsopbygning mellem patienter/borgere og sundhedsprofessionelle
For at underbygge ønsket om, at udviklings- og forskningsprojekterne skal have gennemslagskraft i regionerne, og dermed øge den organisatoriske viden om tværfaglige og forløbsorienterede arbejdsgange, er det vigtigt, at projekterne har et vist omfang. Projekter skal derfor minimum ansøge om 300.000 kr. inkl. moms.
Puljen kan søges af medarbejdere inden for Sundhedskartellets overenskomstområde og ledere på alle regionale arbejdspladser. Der er ansøgningsfrist senest den 1. september 2019. Se mere her: https://www.regioner.dk/aftaler-og-oekonomi/arbejdsgiver/udviklings-og-forskningspulje-i-regionerne.