Ph.d.-forsvar ved Helle Nygaard Kristensen
Hospitalsindlagte børn udsættes for smertefulde procedurer som en integreret del af pleje og behandling, og beskriver smerte ved stikkeprocedurer som den værst tænkelige. På trods af et sundhedsfagligt fokus på smerte-behandling, peger forskning stadig på en udtalt grad af underbehandlet smerte. Ubehandlede smerter kan have psykologiske og emotionelle konsekvenser, der kan få betydning for fremtidige procedurer. Hospitalsklovne anvendes på alle danske børneafdelinger, men der mangler viden om effekten af hospitalsklovne på indlagte børns oplevelse af smerter og evne til at klare smertefulde procedurer og tilstande.
Formålet med dette mixede metode studie var derfor at skabe viden om hospitalsklovnens effekt og betydning på 4-15-årige indlagte børns smerte oplevelse og evne til at håndtere smertefulde procedurer og tilstande i akutte og gentagne indlæggelser. Dette blev undersøgt gennem 3 delstudier:
- En kvantitativ evaluering målt på selvrapporteret smerte blandt akut indlagte børn ved venepunkturer
- Et fokuseret etnografisk studie med udforskning af interaktionen mellem hospitalsklovnen og akut indlagte børn ved venepunkturer
- Et fokuseret etnografisk studie med udforskning af interaktionen mellem hospitalsklovnen og børn under gentagne indlæggelser ved smertevoldende procedurer og tilstande
Det konkluderes i afhandlingen, at en relation med hospitalsklovnen karakteriseret ved en kontinuerlig opmærksom interaktion, præsenteret som et ”WE”, styrker barnets evne til at håndtere en smertefuld procedure, hvilket kommer til udtryk i barnets evne til at samarbejde i situationen. Det under-streges som særligt afgørende - ikke alene for hospitalsklovnen men for alle sundhedsprofessionelle: at etablere en relation til barnet fra det første møde forud for proceduren, udvikle relationen gennem proceduren og verbalt evaluere efter med fokus på virksomme aktiviteter som en forberedelse til fremtidige procedurer. Forskningen bidrager med viden, der kan styrke den psykosociale pleje og behandling af 4-15-årige indlagte børn og peger på betydningen af at iværksætte multidisciplinære initiativer, der inkluderer hospitalsklovne, når smerterelaterede procedurer planlægges.
Tid og sted
Ph.d.-forsvaret finder sted fredag den 26. april kl. 13.00 i Auditoriet Nord, Reberbansgade, Aalborg UH. Alle interesserede er velkomne.
Vejledere og bedømmelsesudvalg
Vejledere
- Erik Elgaard Sørensen, Professor, RN MScN, PhD, Clinical Nursing Research Unit, Aalborg University Hospital, Department of Clinical Medicine, Aalborg University.
- Helle Haslund-Thomsen, Post Doc, RN, MAH, PhD, Clinical Nursing Research Unit & Clinic for Anesthesiology, Child Diseases, Circulation and Women, Aalborg University Hospital, Department of Clinical Medicine, Aalborg University.
- Søren Lundbye-Christensen, Associate Professor, Senior Biostatistician, MSc, PhD, Unit of Clinical Biostatistics, Aalborg University Hospital, Department of Clinical Medicine, Aalborg University.
- Thomas Graven-Nielsen, Professor, DMSc, PhD, Center for Neuroplasticity and Pain (CNAP), Department of Health Sciences and Technology, Aalborg University.
- Jennifer Stinson, Professor, RN-EC, FAAN, Lawrence S Bloomberg, Faculty of Nursing, University of Toronto & The Hospital for Sick Children, Toronto, Ontario, Canada.
Bedømmere
- Søren Hagstrøm, Associate professor, MD, PhD (chairman), Department Pediatrics, Aalborg University Hospital & Department of Clinical Medicine, Aalborg University.
- Ida Torunn Bjørk, Professor emerita, RN, Department of Nursing Science Medical Faculty, University of Oslo, Norway
- Mary Jarden, Associate professor, RN MScN, PhD, Finsen Centre, Copenhagen University Hospital, Department of Public Health, Copenhagen University.
Publiceret af
Kommunikationskonsulent