Ph.d.-forsvar ved Carsten Simonsen

Fredag den 8. marts forsvarer læge Carsten Simonsen fra Hjerte- og Lungekirurgisk Afdeling samt Klinisk Institut sin ph.d.-afhandling om omfanget af kulilteforgiftning i Danmark samt mulighederne for den akutte behandling heraf.

Om ph.d.-afhandlingen

Kulilte er en yderst giftig gasart, som dannes i forbindelse med ufuldstændig forbrænding af organiske materialer. Således vil eksempelvis røg fra ild og udstødningsgas fra biler kunne medføre forgiftning. De giftige egenskaber skyldes, at kulilte begrænser transport af ilt til vævene samt hæmmer vævenes muligheder for at forbrænde det ilt der når derud. Ved svær forgiftning ses bevidstløshed, åndedrætsbesvær, hjertesvigt og i yderste konsekvens død.

Behandlingen af kulilteforgiftning har ikke ændret sig nævneværdigt gennem de seneste 50-60 år og består af inhalation af 100% ilt, enten ved normalt tryk (NBO) eller ved højt tryk i et trykkammer (HBO).

Ekstrakorporal cirkulation (ECMO) bliver almindeligvis anvendt til behandling af patienter med hjerte- eller lungesvigt. Ved at ilte blodet uden for kroppen/overtage hjertets funktion kan man købe sig tid til at foretage intervention, eller til at det påvirkede organ kan komme sig og varetage sin funktion igen. Transport af kritisk syge patienter med fly er udfordrende og selvom ECMO tidligere har været anvendt under flytransport har det ikke været i forbindelse med kulilteforgiftning.

De overordnede mål med dette ph.d. projekt var at beskrive omfanget af kulilteforgiftning i Danmark. Desuden at øge vores viden omkring aspekter ved den akutte behandling med hovedvægt på at undersøge 1) mulighederne for brug af ECMO som behandling af svært kulilteforgiftede patienter og 2) anvendelse af denne teknik ved luftbåren transport af patienterne over længere distancer med fly. For at belyse ovenstående problematikker blev der udført et registerbaseret epidemiologisk studie samt to dyreeksperimentelle studier.

Studierne viste, at ca. 1000 personer bliver forgiftet med kulilte årligt i Danmark, og at ca. 100 personer dør om året som følge af kulilteforgiftning. HBO-behandling påvirkede ikke dødeligheden, når co-morbiditeter blev taget med i betragtning. Tilstande der påvirker kognitiv/fysisk funktion var associeret til øget dødelighed. Dyrestudierne viste at ECMO behandling øgede overlevelsen hos svært kulilteforgiftede grise markant i forhold til alm. respiratorbehandling med ren ilt. Ydermere blev det demonstreret at det kan lade sig gøre at foretage en flyvning med en svært kulilteforgiftet gris i et Hercules fly. Tillige demonstrerede vi, tilsyneladende som de første i verden, at det er muligt at foretage kanylering og igangsætte ECMO behandling under flyvning.

Yderligere forskning er påkrævet for at undersøge, hvorledes ECMO-behandling kan implementeres i den akutte behandling af kulilteforgiftning. Ved at anvende ECMO-behandling under flyvning, eller eventuelt have muligheden for at kanylere og starte ECMO-behandling undervejs, kan man potentielt flytte patienter, som ellers ville være for kritiske til transport med fly.

Tid og sted

  • Fredag den 8. marts 2019, kl. 14.00
  • Auditoriet, Forskningens Hus, Aalborg Universitetshospital

Vejledere

Jan Jesper Andreasen (hovedvejleder), Klinisk Institut

Benedict Kjærgaard, Klinisk Institut

Bedømmere

Klinisk professor Henrik Nielsen (formand), Klinisk Institut, Aalborg Universitet

Professor Hans Kirkegaard, Center for Akutforskning, Aarhus Universitetshospital

Professor Torben Wisborg, Institutt for Klinisk Medisin, Universitetet i Tromsø, Norge